Lavsengruppen
I Lavsengruppen kommer vi hos borgere i forløb sindslidelse, erhvervet og medfødt hjerneskade. Vi har et godt socialt kollegaskab og stort fokus på faglighed og kompetenceudvikling.
Om din nye arbejdsplads
I Lavsengruppen er vi en udekørende hjemmeplejegruppe på ca. 45 dejlige kollegaer, som er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, samt hjælpere og to ledere.
Vores borgere hører til under forløbet sindslidelse, erhvervet og medfødt hjerneskade, og vores område rummer 350 borgere, der har en bred vifte af udfordringer indenfor sindslidelser, psykosociale udfordringer, misbrug, erhvervede og medfødt hjerneskade.
Vi har stort fokus på tværfaglighed, udvikling og læring, og derfor samarbejder vi også med en masse eksterne rådgivere, der kommer på arbejdspladsen og sparre med os.
Det kan du glæde dig til
I Lavsengruppen kan du glæde dig til en arbejdsplads, hvor det faglige niveau er højt, og hvor vi prioriterer undervisning og sparring fra eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os, at alle har det bedste fundament at stå på, for så kan vi også løse vores opgaver med borgerne bedst muligt og med faglig stolthed.
Gruppen har en særligt høj social kapital. Her er altid højt humør og lystig snak, når man kommer ind. Vi har det sjovt på tværs af fagligheder, typer og alder. At vi fungerer så godt sammen socialt, fremmer og styrker virkelig også vores tværfaglige samarbejde og det forklarer nok også, hvorfor det fungerer så godt.
Camilla, Leder
Hos os er alle på job om onsdagen. Her arbejder vi med det sociale og tværfaglige samarbejde, og kendskabet til hinanden og hinandens opgaver. Vi har et højt fagligt niveau, faglig sparring og altid en rådgiver med til vores onsdagsmøder.
Dine muligheder hos os
Hos Lavsengruppen kommer du ind i en gruppe, der vægter klare rammer. Du får mulighed for at bruge og styrke din faglighed og dygtiggøre dig indenfor et særligt specialområde, da vi hver dag arbejder med at udvikle os og lære af vores opgaver og hinandens erfaringer. Vi vender konkrete sager, som giver den teoretiske viden et praksisperspektiv, og så arbejder vi selvfølgelig også med konkret kompetenceudvikling af den enkelte indenfor vores rammer, så man er tryg i det specialområde, vi arbejder med. Vi har desuden et fokus på udvikling af håndteringen af pårørende, da dette er en stor del af arbejdet med borgerne i vores forløb.
Da vi har elever og praktikanter, er det en mulighed, at du kan tildeles et særligt ansvar her, hvis det har din interesse.
Vil DU være med til at skabe fremtidens arbejdsplads hos Lavsengruppen i Odense Kommune?
Se ledige stillinger
Skriv Lavsengruppen i søgefeltet for at få ledige stillinger hos os frem.
Ønsker du at vide mere om Lavsensgruppen? Læs medarbejderfortællingen her!
Vi brænder for faget og den faglige udvikling
Godt at vide om lavsengruppen
Assisterende rehabiliteringsleder: Rikke Haagen Haubro.
Vores arbejdstider er typisk kl. 07.00-13.00 eller 07.00-15.00 for alle faggrupper
Vi har dog få borgere, som skal have hjælp til at gøres klar til job og aktivering, hvor vi allerede møder ind 06.30.
Vi arbejder hver 2. weekend i samme tidsrum som hverdagene.
Hos os er det vigtigt at privatliv og arbejdsliv hænger sammen, og derfor imødekommer vi også medarbejdere, der har praktiske udfordringer med mødetiderne.
Geografisk beliggenhed
Vores fælles lokaler ligger kort fra centrum, og er let tilgængelige både med offentlig transport og med bil.