Spring til indhold

Ordensregler og retningslinjer for elever på CSV

Helt overordnet er CSV optaget af, at STU’en er et rart og trygt sted at være for såvel elever som ansatte. Det betyder, at vi alle sammen gør os umage for at passe godt på hinanden i det daglige.
Vi har nogle få regler som er særlige vigtige, og som gælder for alle elever på CSV. Overtrædelse af regler og retningslinjer kan føre til afbrydelse af din uddannelse eller bortvisning fra CSV.

CSV bjælke

Der er mødepligt til undervisningen og en forventning til, at du deltager aktivt i arbejdet med dine opstillet mål i din forløbsplan.
Hvis du ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, vil din kontaktperson fra CSV i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, kontakte dig og evt. dine forældre eller værgen, med henblik på justering af forløbsplanen, så den i højere grad kan støtter dig, så du kan blive fastholdt i din uddannelse.

Hvis du efter justeringen af forløbsplanen stadig ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, udsendes et varselsbrev, hvor du, dine forældre eller værge indkaldes til en samtale, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning og hvor din kontaktperson fra CSV også vil deltage. I forbindelse med denne samtale kan forløbsplanen justeres yderligere med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder der evt. måtte være.

Hvis du fortsat ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, og det ikke skønnes, at yderligere justeringer af forløbsplanen kan ændre din deltagelse, vil Ungdommens Uddannelsesvejledning indstille til at din uddannelse afbrydes.


Rusmidler
Narkotika, doping samt andre rusmidler
På uddannelsesinstitutionens område er det strengt forbudt at bruge, besidde, sælge og videregive narkotiske stoffer, andre rusmidler, samt dopingpræparater.

Alkohol:

  • Det er forbudt at indtage alkohol i undervisningstiden.
  • Ved særlige festlige lejligheder på CSV, kan der gives tilladelse til at indtage alkoholiske drikke (f.eks. øl, vin, breezers). Dette må kun forekomme, hvis der klart foreligger en godkendelse fra ledelsen.
  • Det er forbudt at indtage enhver anden form for rusmiddel – i alle situationer.

Det er forbudt at møde til undervisning eller andre aktiviteter på CSV i påvirket tilstand, og det påhviler enhver ansat på CSV, at gribe aktivt ind, hvis en person/personer indtager rusmidler af enhver art eller optræder i rusmiddelpåvirket tilstand på CSV’s matrikler.

Indtagelse af rusmidler, i modstrid med ovenstående, kan medføre bortvisning fra CSV.

Der henvises i øvrigt til CSV´s alkoholpolitik for elever, som kan findes på CSV´s hjemmeside. Link til hjemmesiden

 

Vold, trusler, mobning og chikane

Der vil blive set med meget stor alvor på fysisk vold, trusler om vold, mobning eller chikane. Det gælder uanset dit funktionsniveau eller handicap, og uanset om overgrebet er målrettet en elev eller en ansat.

Hvis der er tale om en mindre alvorlig hændelse, vil din kontaktperson fra CSV indkalde dig til en adfærdsregulerende samtale, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning og evt. forældre eller værgen også vil være deltagende.
Hvis der er tale om særlig alvorlig fysisk vold, trusler om vold, mobning eller chikane, kan det medføre øjebliklig bortvisning fra CSV.

En øjebliklig bortvisning fra CSV, vil i første omgang være i 14 dage.
I løbet af de 14 dage, vil der ske en konkret vurdering af den pågældende situation, hvor relevante samarbejdspartner vil blive inddraget.

Efter de 14 dage, vil der blive truffet en afgørelse på, om CSV stadig vil være dette rette tilbud for dig.

I nogle tilfælde kan episoden blive politianmeldt.