Spring til indhold

Alkoholpolitik for STU-elever

CSV´s ungdomsuddannelse skal udgøre en ramme, hvor unge kan tilegne sig og afprøve færdigheder i en ny kontekst. Samtidig har en ungdomsuddannelse et dannende perspektiv med fokus på den unges tilhørsforhold i et ungdomsmiljø, hvor der kan dannes stærke fællesskaber og gøres sociale erfaringer. Ungdomsuddannelser er kendetegnet ved rummelighed, og at alle oplever et tilhørsforhold i stærke fællesskaber. I den sammenhæng er det en grundpræmis, at alkoholindtagelse ikke er et bærende element i dannelsen af stærke fællesskaber.

CSV bjælke

Retningslinjer

  • Sundsstyrelsens anbefalinger - Sundsstyrelsens anbefalinger følges, og der arbejdes for løbende at oplyse eleverne om disse.
  • Fester uden gæster - alle fester er lukkede fester
  • Sammen om festen - der er altid personale til arrangementerne
  • Gratis vand - der er altid gratis vand tilgængeligt ved arrangementer
  • God start - unge, der ved deres ankomst formodes at have indtaget alkohol, bliver sendt hjem
  • Maksimalt fem procent - der udskænkes ikke drikke med alkoholprocent højere end fem procent
  • Alkoholfrie alternativer - der er alternativer til drikkevarer med alkohol
  • Styrket forældresamarbejde - forældre inddrages, bevidstgøres om deres rolle som kulturbærere og rollemodeller i forhold til alkohol. Det er væsentligt, da de er vigtige samarbejdspartnere
  • Ingen alkohol på hverdage og studieture - hverdagens fællesskaber er uden alkohol
  • Forældreunderskrift på, at unge under 18 år må indtage alkohol ved arrangementer

 

Målsætninger for CSV´s alkoholpolitik for elever:

  • at CSV´s alkoholpolitik for elever årligt gennemgås
  • årligt kvalitetssikres alkoholpolitikken med afsæt i den nyeste viden og nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen
  • at elever på CSV præsenteres for dilemmaer omkring og viden om alkohol
  • at have et særligt fokus på overgangen fra ung til voksen, herunder at understøtte at de unge udvikler en sund alkoholkultur jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger
  • at ledere og personaler på CSV har viden om alkohol og alkoholkultur blandt unge

 

CSV´s ambitioner i forhold til alkoholpolitikken:

  • at ledelse og personale tager ejerskab og udviser opbakning
  • at alkoholpolitikken præsenteres i forhold til nye elever, forældre og relevant personale
  • at alkoholpolitikken præsenteres og drøftes årligt i samarbejdsfora mellem ledelse, personale og elever, for at sikre de unges stemme i aftaler, som vedrører dem. Herved fastholdes et ungeperspektiv

 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol

Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred

Er du 18 år eller over?

  • Højst 10 genstande om ugen
  • Højst 4 genstande på samme dag

Er du under 18 år?

  • Lad være med at drikke alkohol