Gå en tur med GPS
Læs mere om aktiviteten 'Gå en tur med GPS' her
Infoboks
- Alder fra: 4-6 år
- Tid: 0-30 minutter
- Ude eller inde: Ude
- Aktivitetsniveau: Middel til høj
- Antal børn: Et til flere
Materialer
- Tablet eller smartphone med adgang til internettet
- Kortapp, fx Google Maps
Emner
- Betjening af digitale medier
Fremgangsmåde
Telefoner har en indbygget app med kort, som man kan bruge til at lave ruter. Brug kortappen sammen med børn, og følg en rute, som I sammen har bestemt.
Formålet med denne aktivitet er at give børnene indblik i en hverdagspraksis med digitale medier, som de fleste voksne bruger. Desuden kan det være en sjov leg at lave ruter og forsøge at følge den lille pil i kortappen.
Husk at løfte blikket fra skærmen, så I holder øje med, hvor I går.
Lav ikke aktiviteten steder, hvor der er meget trafik, men prøv i stedet at lave en rute rundt i en lokal park, hvor I sammen kan finde et sted, I skal hen, ved at følge kortappen.
Hvordan understøttes den digitale dannelse?
Aktiviteten skal bruges til at inddrage børnene i en hverdagspraksis, så de får en forståelse for, hvad digitale medier kan bruges til. Den kan desuden være med til at skabe grundlag for en dialog om sporing med digitale enheder.
Aktiviteten stammer fra projektet ’De første digitale skridt’ udarbejdet af Medierådet. Læs mere på Medierådets hjemmeside.