Spring til indhold

Hvad spiser robotten?

Læs mere om den analoge aktivitet 'Hvad spiser robotten?' 

Infoboks

  • Alder: 0-6 år
  • Tid: 0-30 minutter
  • Ude eller inde: Inde
  • Aktivitetsniveau: Lav
  • Antal børn: Et til flere

Materialer

  • Et tæppe

Emner

  • Kategorisering
     

Fremgangsmåde

Den voksne gemmer sig under et tæppe og siger lyde som en robot. Den voksne udvælger en kategori af legetøj som er det ’mad’ som han/hun tager i mod under tæppet, eksempelvis legoklodser, dukker, bondegårdsdyr, ting som er røde mv.

Børnene må ikke kende til kategorien. Børnene kommer hen til ’robotten’ med ting fra stuen.

  • Hvis den passer under kategorien, spiser den voksne legetøjet.
  • Hvis ikke siger den voksne høje robotlyde som indikerer, at legetøjet ikke hører under den valgte kategori.

Under legen kan man hjælpe børnene med at sætte ord på hvad det er robotten gerne vil spise og hvad tingene har til fælles.

 

Hvordan understøttes den digitale dannelse?

Aktiviteten understøtter matematisk opmærksomhed gennem kategorisering af genstande.
Gennem denne leg skærpes børnenes bevidsthed om robotter og teknologi, og der åbnes op for dialogen om teknologi med børnene.