Spring til indhold

Hvad har de til fælles?

Læs mere om den analoge aktivitet 'Hvad har de til fælles?'

Infoboks

  • Alder: 0-6 år
  • Tid: 0-30 minutter
  • Ude eller inde: Begge
  • Aktivitetsniveau: Lav
  • Antal børn: Et til flere

Materialer

  • To genstande eller billeder af samme, f.eks. et batteri og en kop

Emner

  • Kategorisering

Fremgangsmåde

Alle børnene sidder i en rundkreds. Legen går ud på, at børnene skal finde noget som de to ting har til fælles.

Det er en god ide at have de to ting liggende i midten af rundkredsen, så børnene kan undersøge tingene med deres sanser (som alternativ kan man også bruge billeder af tingene).

Nu skal børnene på skift sige noget, som de to ting har til fælles (fx både batteriet og koppen har noget sort på sig eller de er begge to runde).

Lad børnene hjælpe hinanden hvis de ikke kan finde på noget.

 

Hvordan understøtter aktiviteten kodning og teknologiforståelse?

Aktiviteten understøtter den tidlige matematiske opmærksomhed gennem kategorisering, samt finde ligheder og forskelle mellem genstande. Bruger man teknologiske ting, så som et batteri og en ledning, åbner man op for dialogen om teknologi med børnene.

 

Aktiviteten stammer fra Projektet ’Filosofiske samtaler om teknologi’ udarbejdet af Filosofi i Skolen fra Syddansk Universitet i samarbejde med børnehuse fra Sct. Hans.