Spring til indhold

Rådgivning til forældre

Er du bekymret for, at din søn eller datter ryger for meget hash eller tager for mange stoffer? Rådgivning til forældre er et tilbud til dig, der er forældre til en ung, der bor eller går på en ungdomsuddannelse i Odense Kommune, og har problemer, der kan være knyttet til brugen af for mange rusmidler. Tilbuddet er anonymt og gratis.

Rådgivning til forældre 

Er du bekymret for din søn eller datters brug af hash eller andre illegale rusmidler? Rådgivning til forældre er et tilbud til dig, der er forælder til en ung under 25 år, der bor eller går på en ungdomsuddannelse i Odense Kommune, og har problemer, som kan være knyttet til for meget hash eller andre stoffer. Tilbuddet er anonymt og gratis.

 

Individuel rådgivning eller gruppeforløb

Rådgivningen til forældre kan enten bestå af 1-2 individuelle samtaler eller et forløb i en forældregruppe. Gruppeforløbet er et forløb over 4 gange, fordelt over 4 uger.
Det er gratis at få rådgivning hos Unge & Rusmidler og du kan komme her anonymt. Din søn eller datter behøver ikke at have forløb i Unge & Rusmidler for at du kan gøre brug af vores tilbud.

 

Fokus i Rådgivningen

Med et rådgivningsforløb får du nogen at vende dine tanker med, så du ikke længere er alene med dine bekymringer. I Rådgivningen er der fokus på at du opnår:

viden om rusmidler, så du kan tale om hash og andre stoffer på et kvalificeret grundlag
redskaber til bedre samtaler med din søn eller datter - bl.a. til brug for snakken om hash og andre stoffer
inspiration til, hvordan du kan støtte din søn eller datter i at mindske eller stoppe et bekymrende forbrug af hash eller andre stoffer. 

Ring til Rådgivningen 

Du kan ringe til Unge & Rusmidler, og bede om at komme i kontakt med en rådgiver fra Rådgivningen. Ring 63 75 26 30.

 

Hjælp din søn eller datter på vej til Rådgivningen for unge

Rådgivningen har også et tilbud til unge, der er under 25 år og bor, eller går på ungdomsuddannelse i Odense Kommune. Din søn eller datter kan få op til 5 anonyme rådgivningssamtaler og ad den vej få hjælp til at reducere eller stoppe sit forbrug af rusmidler. Du kan læse mere om Rådgivning til unge her. Rådgivningen kan også være en nænsom brobygger til behandlingssystemet, hvis din søn eller datter har et behandlingskrævende misbrug, men ikke umiddelbart vil i behandling. Her kan du læse mere om behandling til henholdsvis unge over 18 år og unge under 18 år.