Rådgivningen til fagpersoner
Er du bekymret for en ungs forbrug af illegale rusmidler? Med Rådgivningen har du et sted at søge sparring samt et konkret tilbud at henvise til. Tilbuddet er for dig, der har kontakt med unge under 25 år, der bor eller går på ungdomsuddannelse i Odense Kommune.
Hvad tilbyder Rådgivningen til fagpersoner?
Som fagperson kan du bruge Rådgivningen til at få sparring i forhold til
- hvordan du kan tage hul på samtalen om rusmidler med en ung med et problematisk brug af rusmidler
- hvordan du bedst hjælper en ung på vej til relevant hjælp.
Derudover giver Rådgivningen dig et konkret sted at henvise til.
Henvis til Rådgivningen
Rådgivningen rummer et anonymt rådgivningstilbud til unge under 25 år, der bor eller går på ungdomsuddannelse i Odense Kommune samt forældre til disse unge.
Henvis til Rådgivningen til unge, hvis du er bekymret for en ung og tænker, at det handler om rusmidler. Tilbuddet er anonymt og gratis. Det er vores erfaring, at Rådgivningen til unge også kan være en nænsom brobygger til behandling, hvis du er i kontakt med en ung, der har et behandlingskrævende misbrug, men ikke er motiveret for behandling.
Hvis du er i kontakt med forældre, der er bekymrede for deres børns forbrug af illegale rusmidler, så kan du, hvis den unge er under 25 år og bor eller går på ungdomsuddannelse i Odense Kommune, henvise forældrene til at gøre brug af Rådgivningen til forældre.
Ring til Rådgivningen
Du kan komme i kontakt med rådgivningen ved at ringe til Unge & Rusmidler på 63 75 26 30.