Om Uddannelsesalliancen
Uddannelsesalliancen Odense er et samarbejdsforum, der arbejder for at skabe en uddannelsessektor, der både styrker børns og unges kvalifikationer, talenter og jobmuligheder på kort og lang sigt, men også deres livskvalitet og muligheder for at indgå i fællesskaber.
Uddannelsesalliancen Odense består af stærke kræfter på tværs af kommune, arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner, der sammen driver omsætningen af Odense Kommunes Uddannelsespolitik "Din fremtid er Vores fremtid" fra ord til konkrete handlinger. Politikken danner rammen for Uddannelsesalliancens arbejde, der også består i at være drivende på konkrete projekter, der sættes i gang og følges under alliancen. Projekterne ligger på tværs af uddannelsesinstitutioner, virksomheder, og kommunale aktører.
Uddannelsesalliancen er bredt sammensat med repræsentanter fra byens ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, erhvervsliv og de tre centrale kommunale forvaltninger. Se deltagere i Uddannelsesalliancen Odense her.