Spring til indhold

Ansættelse fra grundforløb 2

Inden du starter på hovedforløbet, skal du have et grundforløb 2. Du har mulighed for at søge ansættelse med løn allerede fra grundforløb 2.

Uddannelsen

Hvis du bliver ansat som elev i Odense Kommune allerede fra grundforløb 2, får du løn under hele uddannelsen. Så selvom hele grundforløbet foregår på Social- og Sundhedsskolen og du ikke er i praktik, så er Odense Kommune stadig din læreplads. Du kan derfor opleve, at du møder vores uddannelseskoordinatorer eller mentorer allerede på grundforløbet, så vi sikrer, at du får en god start på din uddannelse og et udbytterigt grundforløb 2.

 

Så lang tid tager det

En fuld social- og sundhedshjælperuddannelse inkl. grundforløb 2 tager ca. 1 1/2 år. I nogle tilfælde kan du få afkortet din uddannelse med op til et par måneder. Hvis du er ung og kommer direkte fra grundskolen skal du tage et grundforløb1, inden du kan søge om ansættelse fra grundforløb 2. Social- og Sundhedsskolen Fyn kan vejlede dig.

 

Hvordan søger jeg

For at søge ind på grundforløb 2, skal du først søge optagelse på Social- og Sundhedsskolen Fyn via optagelse.dk.

Når du har søgt på Social- og Sundhedsskolen Fyn bliver du indkaldt til en samtale, hvor du får udarbejdet et optagelsesbrev og en uddannelsesplan. De to dokumenter skal du vedlægge din ansøgning til Odense Kommune. Du finder stillingsopslaget her.

Der starter to grundforløb 2 målrettet SSH-uddannelsen årligt - i januar og i august.

Når du er færdig med dit grundforløb 2 fortsætter du direkte på hovedforløbet.

 

Løn

Bliver du ansat på grundforløb 2 får du løn under hele din uddannelse. Om du får elevløn, voksenelevløn eller voksenlærlingeløn afhænger af din situation og din erfaring. Du kan læse mere om løn her.