Spring til indhold

Fra SSH til SSA

Er du uddannet social- og sundhedshjælper har du mulighed for at videreuddanne dig til social- og sundhedsassistent med afkortning.

Uddannelsen

Når du videreuddanner dig til social- og sundhedsassistent, går du på et almindeligt hold med øvrige social- og sundhedsassistentelever, der ikke nødvendigvis har en social- og sundhedshjælperuddannelse med i bagagen. Forskellen er, at du som uddannet social- og sundhedshjælper starter senere på uddannelsen. Det betyder i praksis, at du først starter, når de andre elever har gennemført skole- og praktikperiode 1a, som tager ca. 6 måneder.

Du kan se uddannelsesforløbene for de enkelte optag på Social- og Sundhedsskolen Fyns hjemmeside.

Vil du vide mere om uddannelsen til social- og sundhedsassistent kan du læse videre her.

 

Så lang tid tager det

Du får 6 måneders afkortning af uddannelsen til social- og sundhedsassistent, når du er uddannet social- og sundhedshjælper.

Er du under 25 år tager uddannelsen til SSA 2 år, 3 måneder og 3 uger

Er du over 25 år tager uddannelsen til SSA 2 år, 2 måneder og 2 uger.

 

Hvordan søger jeg

Du søger direkte ind hos Odense Kommune ved at sende din ansøgning via dette stillingsopslag. Vi indkalder og afholder samtaler løbende.

Bemærk at du skal vedhæfte dit uddannelsesbevis fra din social- og sundhedshjælperuddannelse.

 

Løn

Hvis du bliver ansat som social- og sundhedsassistent-elev i Odense Kommune, får du løn under hele uddannelsen. Du kan læse mere om de forskellige lønsatser her.

 

Orlov

Er du allerede ansat i Odense Kommune som SSH, kan du i nogle tilfælde få bevilliget orlov, mens du uddanner dig til SSA. Tal med din nærmeste leder om mulighederne.