Spring til indhold

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der, hvis jeg glemmer at vedhæfte de rette dokumenter?

Hvis du opdager, at du har glemt at vedhæfte ét eller flere dokumenter til din ansøgning inden ansøgningsfristen, har du mulighed for at logge ind på din profil og uploade de dokumenter du har glemt. Hvis ansøgningsfristen er overskredet, kan vi desværre ikke hjælpe. 

Hvornår får jeg svar på, om jeg er blevet ansat? 

Når du har været til samtale i Odense Kommune, får du svar enten samme dag eller indenfor et par hverdage. Der kan i særlige tilfælde gå længere tid - fx hvis vi skal indhente en straffeattest eller en reference. 

 

Hvilke dokumenter skal jeg vedlægge til min ansøgning? 

I stillingsopslaget kan du klikke ind på den uddannelse, du gerne vil søge ind på. Her står der, hvilke dokumenter du skal vedhæfte. Det er vigtigt, at du ikke vedhæfter flere dokumenter end dem, vi har bedt om. 

Kan jeg ansøge efter ansøgningsfristen?

Nej, det kan du desværre ikke. Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du velkommen til at søge ved næste optag. Hold øje med vores hjemmeside odense.dk/job 

 

Kan jeg ansøge om at blive elev allerede fra grundforløbet? 

Ja! Hvis du skal i gang med et grundforløb 2 kan du søge om at blive ansat som elev i Odense Kommune allerede fra grundforløbet. Det gælder både unge under 25 år og voksne over 25 år. Hvis du ikke får en plads på grundforløbet 2 med ansættelse, kan du stadig starte på grundforløb 2 på Social- og Sundhedsskolen Fyn, så vil du blot skulle søge om anden indkomst som fx SU. 

 

Kan jeg søge en elevplads hos jer udenom skolen?

Nej, som udgangspunkt skal du først søge optagelse på Social- og Sundhedsskolen Fyn, da det er dem, der laver den uddannelsesplan, som du skal vedlægge din ansøgning. Hvis du allerede har bestået et grundforløb 2 eller er uddannet social- og sundhedshjælper, behøver du dog ikke søge optagelse på skolen først, da du her skal vedlægge enten grundforløbsbevis eller social- og sundhedshjælperbevis. 

 

Får jeg automatisk voksenelevløn, hvis jeg er over 25 år?

Nej, det afhænger af din baggrund og erfaring. Hvis du er over 25 år og har min. 1 års erfaring indenfor faget med mere end 24 timer ugentligt er du berettiget til voksenelevløn. 

Hvis du ikke er berettiget til voksenelevløn, søger vi voksenlærlingeløn for ifm. ansættelsen. Det er dit lokale jobcenter, der vurderer, om du er berettiget til voksenlærlingeløn. Lønnen er den samme uanset, om du er ansat som voksenelev eller voksenlærling. Du kan læse mere om løn og se satserne her. 

 

Kan jeg søge om at blive overflyttet fra en anden kommune?

Hvis du allerede har bestået dele af enten SSH- eller SSA-uddannelsen, kan du 2 gange om året søge om at blive overflyttet eller opstarte igen. Hold øje med stillingsopslaget på odense.dk/job.

Er jeg sikker på at komme til en ansættelsessamtale?

Nej, vi indkalder det antal ansøgere vi skal bruge til samtalerne. Hvis der er flere ansøgere end vi skal bruge, vil der være nogle, der bliver valgt fra i screeningsprocessen. De ansøgere, vi udvælger, er dem, der i vores optik er bedst kvalificerede. Det er derfor ikke sikkert, at du bliver indkaldt, men du er altid velkommen til at søge igen på næste optag.