Det har ikke altid ligget i kortene at Jens skulle være social- og sundhedsassistent. Jens startede nemlig som 15-årig ud som flaskedreng i Føtex. Det ledte til en lang karriere indenfor detailbranchen, som endte med en stilling som distriksleder. Efter 18 år i branchen, kunne Jens mærke at energien var opbrugt. Jens savnede noget, og han kunne mærke en anden drøm spire. 

Både Jens' mor og søster arbejder indenfor sundhedssektoren, så de opfordrede ham til at tænke i andre baner. "Brug nu din stærke sider på noget du er god til," var anbefalingen fra hans tætteste. Jens' mor havde nemlig længe set, at han emmede af tålmodighed, en menneskelig interesse og havde talent for kommunikation. Jens' familie mente at lige præcis de kompetencer var bedre brugt i en sundhedsfaglig karriere. 

Fritidsjobbet lærte Jens om bredden på uddannelsen

Da Jens valgte at tage en uddannelse, som ellers traditionelt set var kvindedomineret, blev han mødt med fordomme fra hans omgangskreds. Hans kammerater troede at jobbet primært omhandlede personlig pleje, men heldigvis havde hans familiemedlemmer forberedt ham på de fordomme, og har lært ham, hvor meget der lægger bag arbejdet med mennesker. Jens vidste godt, at hans nye uddannelse var set som et kvindedomineret fag: 

"Jeg kan godt mærke, at vi er få af os mænd, men at der er stor glæde af os på arbejdspladserne. Så kommer der en god balance ind."Jens, social- og sundhedsassistentelev

Da Jens siden startede på grundforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen, fik en underviser på skolen ham til at forstå, hvor bred hans uddannelse egentlig er: "Hun spurgte nogle af eleverne, om vi kunne tænke os et fritidsarbejde på et autismecenter. I og med, at jeg ikke havde den store erfaring inden for den menneskelige del, så rakte jeg hånden op og sagde, at det kunne jeg godt tænke mig. Der var jeg i 4-5 måneder, og det gav virkelig noget hår på brystet. Jeg tror faktisk, dét var det, der lærte mig, hvor bred social- og sundhedsassistenten egentlig er."

Efter flere års betænkningstid, så er det nu!

Efter noget tid på skolen, opdagede Jens at han havde mulighed for at komme i udlandsoplæring. Det fik Jens' motivation til at stige. Han havde længe siddet fast i samme branche, så derfor var han slet ikke i tvivl om, at han selvfølgelig skulle tage springet og opleve nye udfordringer i Island. 

"Så tænkte jeg, nu er det nu, for også at få den gode oplevelse med mig. Det fortryder jeg ikke et sekund."Jens, social- og sundhedsassistentelev 

Opholdet i Island åbnede op for en masse nye refleksioner for Jens, da han bemærkede forskellene mellem sundhedssystemerne og arbejdskulturen i Danmark og Island. Han lærte blandt andet at være nysgerrig og lytte, selvom islænderne brugte andre tilgange, end han havde lært i Danmark. 

Dér, hvor jeg fik rigtig meget ud af det, var roen de har i Island. De arbejder ikke ud fra noget skema. Én dag ad gangen, og én time ad gangen. Nogle gange kan man godt stå i situationer, hvor det skal gå stærkt og man skal arbejde hurtigt. Det har jeg virkelig taget med mig. Dét med at bevare roen og være afslappet."Jens, social- og sundhedsassistentelev

Samtidig kunne Jens gavne sig af sin tidligere arbejdsbaggrund. At han havde arbejdet med mange forskellige kollegaer og forskellige tilgange til tingene, gjorde det lettere for Jens at tilpasse sig, selvom det til at starte med, var grænseoverskridende at skulle stå alene i et andet land. Derfor var det også trygt, at han kunne dele sine oplevelser med sine samboer fra Danmark. Her lærte han hvor vigtigt det er at kunne dele sin overvejelser med sine kollegaer. 

"Vi skal jo alle lære noget af hinanden"

Hans kollegaer og borgerne på hans daværende oplæringssted, var netop dét der virkelig tændte ilden i ham; "De var simpelthen så gode, de kollegaer jeg arbejdede sammen med. Der var et ufattelig godt samarbejde, hvor alle vidste, hvor de havde hinanden, og der var bare et godt klima, et godt arbejdsmiljø."

Jens lærte også en masse om relations dannelse og livsglæde af de borgere han tog sig ad. Specielt én borger stikker ud i hans erindring: "Hun var meget syg, men alligevel var hun så glad. Hun havde så mange historier af fortælle. Det er måske også dé der med, selvom at livet kan være virkelig hårdt for mange af dem i deres sidste tid, så får de det bedste ud af. Hun hørte høj musik, var altid farverigt klædt på, og hendes værelse lyste op af farver, også selvom hun var i store smerter. Så det var meget inspirerende, at i stedet for at give op, så ville hun havde det bedste ud af sin sidste tid."

Det forsikrede derfor Jens, at han var endte på den rette hylde. Jens drømmer nu om et arbejde med tempo og at møde nye mennesker, derfor vil han gerne arbejde på en skadestue. Her er han forberedt på, at han kan blive kastet ud i nogle nye ting, og at han vil opleve mange forskellige indtryk på kort tid, hvilket også er det der trækker i ham. 

Jens har tre nøgleord, som han mener er vigtige egenskaber at have med sig, i arbejdet som social- og sundhedsassistent: 

Vær åben overfor nye mennesker, vær nysgerrig på måden andre arbejder på og så tror jeg, at man skal være god til at lytte. Vi skal jo alle lære noget af hinanden.."Jens, social- og sundhedsassistentelev