Livets mange veje: Fra soldat til social- og sundhedshjælper

Skiftende horisonter

Fra at være soldat i 16 år til at være bager, fra bopæl i Canada til hundepension i Danmark, fra at arbejde med bilreservedele til telefonsælger, fra hunde og heste til mennesker. Lotte, der nu er social- og sundhedshjælper hos Bofællesskabet NæsbyHus, har sandsynligvis oplevet lidt mere end de fleste.

Vi har reddet meget westernridning, hvor vi har lært en masse forskelligt. Indenfor det område er der mange meninger om, hvordan ting skal gøres, og hvem man tilhører. Jeg sagde altid, at jeg ikke tilhørte én gruppe, fordi jeg kombinerer alt læring. Jeg plukker i viden og sætter den sammen til den perfekte kombination for mig. Det gør jeg med meget i mit liv. Jeg plukker det, der passer til mig, fordi det er jo ikke alt sandhed, der er den fulde sandhed. Der findes variationer.
Lotte, social- og sundhedshjælper

Lotte startede på NæsbyHus tilbage i 2019 som fast aftenvagt. I dag har hun fået tildelt seniorpension efter et længere forløb med en sygemelding. Lotte er til at finde i Caféen på NæsbyHus tre gange om ugen á fem timer ad gangen, hvor hun spiller spil med borgerne samt anretter deres medbragte aftensmad. På NæsbyHus bor der mennesker med senhjerneskader, og det er en borgergruppe, som Lotte elsker at arbejde med. For hende er det vigtigt at finde på aktiviteter, der ikke gør borgerne til børn, men aktiviteter som de kan lære noget af.

På tværs af kontinenter og karrierer

Før Lotte startede på NæsbyHus, har hun haft en lang og bred arbejdskarriere, der spændte fra militæret, til bager, til pædagog og meget mere. Lottes lange rejse inkluderede også et femårigt ophold i Canada, hvor hun færdiggjorde sit pædagogstudie. I Canada arbejdede hun med unge, skadede indianer. I den forbindelse brugte hun heste som et redskab i sin kommunikative tilgang med indianerne. Brugen af heste som et redskab gjorde, at hun fik en stor interesse for dyr og deres adfærd. Lottes pædagogiske interesser flyttede sig fra mennesker til dyr, hvilket mundede ud i, at hun åbnede en hundepension, da hun kom tilbage til Danmark igen. Det var en periode i hendes liv, som Lotte husker tilbage på med et smil, men grundet personlige årsager måtte hun søge andre vejer – og det blev tilbage til pædagogikken.

Pædagogik og sundhed: En perfekt kombination

Det var svært for Lotte at komme tilbage til pædagogikken efter at have været væk fra faget i en årrække. Efter at have arbejdet på et plejehjem i et stykke tid, valgte Lotte at starte på social- og sundhedsassistentuddannelsen, da hun manglede sundhedsfaglig viden i hendes ellers meget fyldte rygsæk. Dog måtte Lotte efter to år se i øjnene, at hun ikke kunne fuldføre uddannelsen pga. et stressforløb. Den toårige uddannelse gav hende dog heldigvis mulighed for at kunne kalde sig social- og sundhedshjælper.

Jeg har ikke alle år til rådighed. På et eller andet tidspunkt så er det jo mig, der har brug for hjælp. Det er kanonvigtigt at hjælpe, og der findes ikke noget federe end at hjælpe mennesker. Hvis man bruger sit liv og investere i samfundet, så skal der nok være nogen, der investerer i dig, når du bliver gammel eller har brug for hjælp. 
Lotte, social- og sundhedshjælper

Som færdiguddannet social- og sundhedshjælper fandt Lotte sit kald på NæsbyHus. Lottes mangfoldige baggrund giver hende en unik tilgang til arbejdet med borgerne. Arbejdet med den skæve borgergruppe er for Lotte den helt rigtige kombination mellem hendes pædagogiske og sundhedsfaglige viden. For hende er det vigtigt, at hun kan putte sine egne normer og værdier i baggrunden i sit arbejde med menneskerne, da de er højeste prioritet. 

Fra uniform til omsorg

Uforudsigeligheden er det bedste ved jobbet ifølge Lotte – og det har nok sine rødder fra hendes 16 år som soldat. Lotte vil mene, at hun er kendt for sin ærlighed og faglige tilgang til sit arbejde. Hun lægger vægt på at hjælpe mennesker, og drivkraften for hende er at give positive oplevelser til borgerne og kollegaerne.

Jeg har selv opsøgt interessen indenfor sundhed og faglighed, da jeg har haft et lidt skævt liv, inden jeg ændrede retning. Jeg fandt ud af, hvor meget man egentlig selv kan gøre for at få et godt liv. Man kan, og man har måske også pligt til, at gøre noget selv, før man kan forvente, at andre kan og skal gøre for noget for en. 
Lotte, social- og sundhedshjælper

Selv i sin fritid engagerer Lotte sig i sundhed og faglig viden. Hun har svært ved at lægge sit arbejde fra sig, men det har hun ingen problemer med, da det jo interesserer hende. Lottes tilgang til livet er præget af hendes tro på, at man selv kan gøre en forskel – og når man kan gøre en forskel i sit eget liv, så kan man også hjælpe andre. Lottes historie er et bevis på, at livet er en rejse fyldt med eventyr og overraskelser. Fra soldat til hestemassør, fra Canada til Danmark, fra pædagog til social- og sundhedshjælper, fortsætter Lotte med at sprede glæde hvor end hun går.