Spring til indhold

Superhelte på arbejde

Sine og Helene fortæller om deres spændende arbejde som aftenvagter i Stadiongruppen.

Personale hos Stadiongruppen
Fra venstre: Sine (sygeplejerske), Helene (SSA) og Jette (SSH)

 

Citat
Hver aften når jeg drager ud, føler jeg mig som en superhelt. Jeg har et arbejde med action og opgaver, der skal løses nu og her. Det er et arbejde, der kræver, at jeg tager ansvar og viser handlekraft.Helene og Sine, SSA og sygeplejerske

 

Sine og Helene arbejder som henholdsvis sygeplejerske og social- og sundhedsassistent i Stadiongruppens udekørende aftenvagt, og de er vilde med deres job. Det skyldes blandt andet adrenalinkicket, man får, når man står i situationer, der kræver akut problemløsning.

På en aftenvagt i Stadiongruppen ved man aldrig, hvad man kommer til, men det er en del af det interessante ved jobbet:

 

Citat
Hver aften når jeg drager ud, føler jeg mig som en superhelt. Jeg har et arbejde med action og opgaver, der skal løses nu og her. Det er et arbejde, der kræver, at jeg tager ansvar og viser handlekraft.
Sine, sygeplejerske

 

Citat
Det er jo dét, der er sjovt!
Helene, SSA

 

Det er fedt at have et job, hvor man med stor selvstændighed må løse den situation, man står i. Det er spændende at skulle problemløse og improvisere. Som Sine og Helene siger:

 

Citat
Vi løser det, og så finder vi ud af, om det virker.
Helene og Sine, SSA og sygeplejerske


På en vagt kan man f.eks. komme ud til en borger, der ikke lukker op, og så skal man finde ud af at komme ind. Der kan man altså godt føle sig lidt som en superhelt, når man går rundt og udtænker ideer og løsninger, som ender med succes. Som udekørende aftenvagt skal man være klar til action. Man skal tænke kreativt og være meget selvstændig.

Kollegialt fællesskab og støtte

Og så kan man altid ringe til en kollega. Superhelte kan også have brug for hjælp og sparring, og i Stadiongruppens aftenvagt er man aldrig overladt til sig selv. Både social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker vil altid komme, og det giver ro i maven, at man altid kan ringe til sine kollegaer, hvis man er i tvivl. Man får virkelig et sammenhold om aftenen.

Stadiongruppens aftenvagt er en lille gruppe, der kører sammen. Og de har det virkelig godt sammen. De bekymrer sig for hinanden, tager hånd om hinanden og som et rigtig superhelteteam, er de ’en stor glad familie’.

Faglighed og udvikling

Når der køres ud om aftenen, er alle forløb blandet sammen sådan, at man kommer ud til alle typer borgergrupper. Derfor giver det også god værdi for kollegaerne, at de har forskellig viden og faglig kompetence, så de virkelig kan sparre med hinanden. Det gør, at man som kollega i aftengruppen udvikler sig fagligt og får nye værktøjer, når man er ude sammen med andre kollegaer.

Som social- og sundhedsassistent og sygeplejerske i Stadiongruppens aftenvagt har man kun opgaver under sundhedsloven. Det betyder, at opgaverne er mere sundhedsfaglige end, hvis man også arbejder under serviceloven. Og det bidrager også til en spændende arbejdsgang med præg af action og hurtigere tempo.

Genveje