Spring til indhold

Social- og sundhedsassistent

Som social- og sundhedsassistent (SSA) i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense kommune er der plads til både faglig- og personlig udvikling i et fagligt fællesskab, mens du skaber tryghed for den enkelte borger.

 

Du bliver en del af et netværk med over 800 andre dygtige SSA'ere. Vi er ca. 65 arbejdspladser med hver sin unikke kultur, som alle skaber livskvalitet for hver enkelt borger og gør en forskel hver dag!

Læs med her for at få indblik i hverdagen som SSA i Odense Kommune.

 

Du har mulighed for udvikling

Som SSA hos os har du gode muligheder for personlig- og faglig udvikling. I samarbejde med din leder er du selv med til at sætte retning på din karriere, hvor du bl.a. kan varetage forskellige funktioner som praktikvejleder, arbejdsmiljørepræsentant eller blive ressourceperson med en særlig viden inden for et specialiseret område.

 

Du er en del af et fagligt fællesskab

Du bliver en del af et stort fællesskab med kollegaer fra andre faggrupper, som alle arbejder ud fra mottoet ”det skal give mening for borgeren”. Det tætte samarbejde med fx sygeplejersker og ergoterapeuter giver dig perspektiver til at løse opgaver inden for pleje og medicinering på nye måder.

 

Citat
Der er et stort fagligt udbytte ved at arbejde i Odense Kommune, fordi jeg har flere kollegaer fra flere forskellige faggrupper, som jeg kan lære en masse af. Jeg arbejder sammen med ergoterapeuter, sygeplejersker, SSA'er, SSH'er og pædagoger, og jeg kan rigtig godt lide at arbejde i det her tværfaglige miljø.Ingelise, SSA hos Kollegiet Roesskovvej

 

Du skaber glæde og tryghed

Gennem dit samarbejde med borgeren bliver din hverdag som SSA alsidig. Du er gæst i borgernes hjem, hvor du hurtigt lærer, hvordan man snakker og begår sig i det enkelte hjem. Derfor får du både variation og spænding i jobbet, mens du i samarbejde med borgeren er med til at skabe håb for øget selvstændighed. Det er her, du gør en forskel!

 

Genveje