Rehabilitering og Flådestyring
Rehabilitering og Flådestyring er en arbejdsplads, der tilbyder en bred vifte af tilbud til voksne mennesker, der har sociale eller psykiske udfordringer og har behov for støtte til et selvstændigt liv. Vi er en medarbejdergruppe med høj faglighed, som vægter faglig sparring og det gode kollegaskab højt.
Om din nye arbejdsplads
Rehabilitering og Flådestyring er en arbejdsplads indenfor Forløb Sindslidelse i Odense Kommune. Vi er en arbejdsplads, der tilbyder en bred vifte af tilbud til voksne mennesker, der har sociale eller psykiske udfordringer og har behov for støtte til et selvstændigt liv. Vi arbejder ud fra Servicelovens § 82, §103 og §104. Vi giver mennesker mulighed for at udvikle sig og føle sig inkluderet i fællesskaber for at opnå meningsfuldhed og livskvalitet.
§104 Aktivitets- og samværstilbud
Hos os er det medarbejderne og de mennesker, der er visiteret til Rehabilitering og Flådestyring, der kvalificerer hvilke aktiviteter, der skal være på programmet i vores aktivitetstilbud. Du får mulighed for at sætte dit præg på vores tilbud og måske indføre aktiviteter, som vi ikke har prøvet før.
Vi har aktiviteter ude i samfundet, men vores matrikler er altid den faste base. I fremtiden vil vi udarbejde et katalog, så de mennesker vi samarbejder med, kan se, hvilke aktiviteter vi tilbyder i fremtiden.
§103 Beskyttet beskæftigelse
Det er til mennesker, der har behov for støtte til at opnå eller fastholde beskæftigelse. Beskæftigelse er for mange ensbetydende med livskvalitet, og det har stor værdi at indgå i et arbejdsfællesskab, at blive set og påskønnet.
§82 a og b tidlig forebyggende indsats
Det er et tidsbegrænset individuelt tilbud - op til 6 måneder eller gruppebaseret støtte. Indsatsen tilrettelægges ud fra det enkelte menneskes ressourcer og behov med henblik på at opnå en så selvstændig tilværelse som muligt.
Hvem er vi
Vi hører til på Kochsgade, hvor vi har tre matrikler samt én på Kildemosevej. Der er tilknyttet 230 mennesker på tværs af alle vores tilbud.
Vi er en medarbejdergruppe på 46 engagerede kollegaer bestående af social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, sygeplejersker, socialpædagoger, værkstedsassistenter, socialrådgivere og økonomaer. Vi er praktiksted for social- og sundhedsassistentelever, pædagogstuderende samt ergoterapeutstuderende.
Vi er en arbejdsplads, der stræber efter det bedst mulige tilbud til de mennesker, vi samarbejder med. Rehabilitering og Flådestyring henvender sig til mennesker, der er socialt udsatte og/eller har en psykiatrisk diagnose, hvor behovet for struktur og aktiviteter i hverdagen er vigtigt. Hos os er det medarbejderne og de mennesker vi understøtter, der kvalificerer hvilke aktiviteter, der er relevante at have i tilbuddet. Varigheden af det enkelte rehabiliteringsforløb er forskelligt afhængigt af de mål, ønsker og drømme det enkelte menneske har for eget liv med afsæt i de indsats mål, de er bevilliget til.
Det kan du glæde dig til
Du kan glæde dig til en arbejdsplads, hvor dine faglige kompetencer bliver værdsat. Vores arbejde er meget borgernært, hvilket bidrager til en meningsfuld hverdag både for de mennesker, vi samarbejder med og for dig som medarbejder. Vi vægter relationer højt og vores tilgang er at møde hinanden med respekt og omsorg. Mange, af de mennesker vi samarbejder med, kalder tilbuddet et fristed, og vi sætter en stor ære i at skabe en værdifuld hverdag for den enkelte. Du kan glæde dig til en hverdag, hvor du møder mange forskellige typer af mennesker. Det er vigtigt for os, at vi møder det hele menneske og ikke en diagnose.
Det er vigtigt for os, at vi ikke er siloopdelt. Et styrket fællesskab er enormt vigtigt. Hvis medarbejderne mødes hver morgen, så er det nemmere at understøtte hinanden, når der i perioder er brug for en ekstra hånd
Kenneth, rehabiliteringsleder
Dine muligheder hos os
Hos os er du garanteret en spændende og udfordrende hverdag. Vi støtter mennesker med mange forskellige diagnoser, som er tilknyttet vores tilbud i både kortere og længere forløb. Du vil blive en del af en arbejdsplads, der er under udvikling blandt andet med et nyt tiltag, hvor vores aktivitets- og samværstilbud fra september 2024 holder åbent om aftenen. Da vores ledere er åbne for inputs, vil du have mulighed for at præge arbejdspladsen.
Som ny medarbejder hos Rehabilitering og Flådestyring får du et introprogram med en varighed på 1-2 uger, hvor du møder alle medarbejderne og de forskellige arbejdsfællesskaber. Det er vigtigt for os, at en ny medarbejder får en god og tryg start.
Hos os vægter vi faglighed højt, derfor har du mulighed for at videreudvikle din faglighed. Derudover har vi blandt andet temadage, kollegial supervision, udviklingsmøder og åbendialog. Vi har en stor grad af selvbestemmelse i forhold til opgaveløsning og aktivitetsplanlægning, da ledelsen stoler på vores faglighed og på, at vi træffer de rigtige beslutninger for de mennesker, vi samarbejder med.
Vil DU være med til at skabe fremtidens arbejdsplads hos Rehabilitering og Flådestyring i Odense Kommune?
Skriv Rehabilitering og Flådestyring for at få ledige stillinger hos os frem.
Ønsker du at vide mere?
Rehabilitering og Flådestyring
GODT AT VIDE OM REHABILITERING OG FLÅDESTYRING
Assisterende rehabiliteringsleder: Lotte Rosendorf Ramussen.
Vores adresser er: Kochsgade 27-31, 5000 Odense C og Kildemosevej 8-10, 5000 Odense C.
Arbejdstider:
Alle medarbejdere har faste dagvagter og én fast aftenvagt om ugen. Der er et overlap mellem dag- og aftenvagt, hvilket giver god mulighed for sparring.
Dagvagt er fra klokken 8.00 - 15.30 og aftenvagt er fra klokken 12.30 - 20.00.
Åbningstider:
Fra den 1. september 2024 er åbningstiderne i samværs- og aktivitetstilbud på Kochsgade 27 følgende:
Samværstilbud, mandag til torsdag: 09.00 - 12.00 og 16.30 - 19.30.
Samværstilbud, fredag: 10.00 - 12.00 og 12.30 - 14.30
Sund frokost, mandag til fredag: 12.00 - 13.00 (Kochsagde 27)
Holdaktiviteter, mandag til torsdag: 09.00 - 12.00 og 13.00 - 15.00
Holdaktiviteter, fredag: 10.00 - 12.00 og 12.30 - 14.30
På Kochsgade 31 har vi følgende åbningstider i vores autisttilbud:
Samværstilbud, mandag til torsdag: 09.00 - 15.00
Samværstilbud, fredag: 10.00 - 14.30
Montagen, mandag til torsdag: 09.00 - 12.00
Montagen, fredag: 10.00 - 12.00
Vores medarbejdergruppe:
Vi vægter det sociale højt på vores arbejdsplads, derfor har vi et medarbejderhus på Kochsgade, hvor vi starter og slutter dagen. Medarbejderhuset giver tryghed og opbakning til det sociale liv.
Medarbejdergruppen afholder sommerarrangementer og julefrokoster. Derudover er har vi blandt andet også været til en ishockeykamp.