Spring til indhold

Hjemmevejlederteamet

Hjemmevejlederteamet er en udekørende enhed, og vi støtter borgere i forløbet medfødt hjerneskade. Vi er en social arbejdsplads, hvor vi er nysgerrige på hinandens metoder og nyder godt af sparring mellem kollegaer.

Tre af dine kommende kollegaer

Om din nye arbejdsplads

Hjemmevejlederteamet er et §85 tilbud – bostøtte i eget hjem. Vi støtter ca. 250 borgere i forløbet medfødt hjerneskade - mange af borgerne har en dobbeltdiagnose. Vi er 16 engagerede kollegaer, hvor mange har haft forskellige fagligheder tidligere, men nu har uddannet sig som pædagog. Vi har også en enkelt social- og sundhedsassistent ansat foruden ledelse. Vi støtter borgerne i hverdagens gøremål, og vores opgaver kan således variere meget fra støtte til praktiske gøremål, støtte til nye færdigheder og støtte til ledsagelse til forskellige aftaler.

Ud over at være et udekørende tilbud har vi også to tilbud, hvor borgeren kommer til os - en mandagscafe for alle vores borgere og en onsdagsklub for borgere med autisme. Vi arrangerer ture og fællesskaber for vores borgere som fx Zootur, juletur og en årlig ferie.
Vores kerneopgave er at give borgeren ansvar for eget liv og at møde dem der, hvor de er.

 

Det kan du glæde dig til

Hos Hjemmevejlederteamet vægter vi relationen til borgeren meget højt. Det som driver os i vores arbejde, er at støtte dem i deres drømme, finde redskaber til udvikling og fremskridt. Vi arbejder med borgere i deres eget hjem, og vi har stor respekt for, at der er tale om borgere, der gerne vil klare sig selv. Vi arbejder således med rummelighed, accept, omsorg og humor, og vi er nysgerrige på andres liv.


Citat
Vi har en ret fantastisk arbejdsplads - vi har omsorg for hinanden. Der er stor hjælpsomhed blandt kollegaerne, vi har fantastiske borgere, og vi nyder at blive lukket ind i deres liv og tage del i deres succeser. Det er fedt at kunne bruge sig selv, og man bliver glad i låget af borgernes succes. 
Karina, pædagog

 

Hjemmevejlederteamet er en arbejdsplads, hvor du er selvtilrettelæggende og kan nyde godt af den fleksibilitet og frihed, der ligger i det. Selvom vi i opgaven er meget på tomandshånd med borgeren, står du aldrig alene med spørgsmål og bekymringer. Vi møder ind sammen om morgenen og vægter også relationen og samarbejdet mellem hinanden højt. Vi er nysgerrige på, hvordan vi hver især løser opgaven og er anerkendende i hinandens tilgange. Vi rummer hinandens forskellighed.

Dine muligheder hos os

Hos Hjemmevejlederteamet består vi af en gruppe, der har mange års erfaring, som vi gerne deler ud af. Alle får kendskab til den systemisk anerkendende tilgang, og du får sjældent et nej, hvis du spørger om ny viden. Derudover har vi mange roller at spille, som fx demensvejleder, sundhedsambassadør, seksualvejleder, frivillighedskoordinator og meget mere. Vi har supervision fire gange årligt.

Vi forventer, at vores ansatte er villige til at sætte sig selv i spil, da vi jo arbejder alene ude ved borgeren. Til gengæld får du en arbejdsplads, hvor vi snakker meget og er åbne overfor hinanden og gør det, vi gør, med en god portion humor og højt humør.

Vil DU være med til at skabe fremtidens arbejdsplads hos Hjemmevejlederteamet i Odense Kommune?

 

Se ledige stillinger

Skriv Hjemmevejlederteamet i søgefeltet for at få ledige stillinger hos os frem. 

 

Ønsker du at vide mere? 

Hjemmevejlederteamet

Godt at vide om hjemmevejlederteamet 

Rehabiliteringsleder: Kaj Johansen. 
Assisterende rehabiliteringsleder: Christina Fink Rasmussen. 

 

Vores adresse er: Grønløkkevej 34, 5000 Odense C.

 

Arbejdstider: 
Vores arbejdstider er hovedsageligt 8-16, men der kan forekomme arbejde udover disse tider samt weekend og juleaften.