Spring til indhold

EarlyBird programmet

EarlyBird programmet er udviklet for at støtte og vejlede forældre og familie omkring børn med diagnoser inden for autismespektret.

Et 3 måneders program for forældre / familier til småbørn med en diagnose inden for autismespektret.

 

Tidlig indsats i kommunerne

Vi ved ikke nøjagtigt, hvad der forårsager autisme, og vi kender ingen behandling, som kan kurere autisme.
Med vi ved, at barnet med autisme - og dets familie - klarer sig langt bedre, såfremt der sikres en tidlig og relevant indsats.
EarlyBird er implementeret i en række kommuner landet over.

Programmet strækker sig over 3 måneder og kombinerer gruppelektioner for forældrene med individuelle besøg i hjemmet, hvor videofeedback anvendes til at hjælpe forældrene til at håndtere dagligdagen, samtidig med, at de arbejder med børnene.

 

EarlyBird tilbyder

  • Støtte i perioden efter diagnosen
  • Hjælp til at fremme barnets sociale samspil og kommunikation
  • Hjælp til at fremme en hensigtsmæssig adfærd i dagligdagen
  • Hjælp til at udvikle gode rutiner i forhold til at håndtere barnet på et tidligt tidspunkt, så man foregriber udviklingen af problemskabende adfærd
  • Mulighed for netværksdannelse med andre forældre
  • Indsigt i forskellige pædagogiske metoder

Hvem kan deltage?

  • Forældre til et barn med en diagnose inden for autismespektret.
  • Barnet skal være i alderen 2 - 6 år.
  • Hver familie har 2 pladser i programmet, fortrinsvis til mor og til far

 

Hvad lærer man?

  • EarlyBird programmet vil hjælpe jer til at
  • Forstå barnets autisme
  • Udvikle kommunikationen gennem struktureret samvær
  • Udvikle strategier til at forebygge problemskabende adfærd

 

Ifølge reglerne i Serviceloven kan forældre ansøge deres kommune om at få dækket udgifter i forbindelse med deltagelse i EarlyBird programmet som f. eks. transportudgifter, udgifter til barnepige og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste