Spring til indhold

Regler og retningslinjer for vores fællesskab

Vores regler skal sikre tryghed for alle.

Hos CSV ønsker vi, at alle føler sig godt tilpas. Derfor har vi nogle enkle regler, som vi beder vores elever om at følge. Reglerne er her for at sikre, at vi alle har det godt og er trygge.

 

Kom til tiden og vær med

Vi forventer, at alle elever møder op til undervisningen og deltager aktivt i arbejdet med sine mål. Det er vigtigt for at få mest muligt ud af tiden her. Hvis man har svært ved at deltage, vil man få hjælp af kontaktperson fra CSV og Ungdommens Uddannelsesvejledning med at tilpasse sin forløbsplan.

Rusmidler

Det er vigtigt for os, at CSV er et sikkert sted. Derfor er det forbudt at bruge, have, sælge eller dele narkotika, dopingmidler og andre rusmidler på skolen.

Alkohol

• Du må ikke drikke alkohol i undervisningstiden.
• Ved særlige fester kan der gives tilladelse til at drikke alkohol, som f.eks. øl, vin eller breezers, men kun med ledelsens godkendelse.
• Det er ikke tilladt at møde op til undervisning eller andre aktiviteter, hvis du er påvirket.

Vold, trusler, mobning og chikane

Hos CSV accepterer vi ikke nogen form for vold, trusler, mobning eller chikane. Uanset dit funktionsniveau eller handicap.

Hvis du vil vide mere, kan du tale med din kontaktperson.
Odense Kommune
  • Flakhaven 2
  • 5000 Odense C
  • CVR-nummer: 35209115
  • Telefon: 66 13 13 72
Link til forside