Spring til indhold

STOP-forløb Online

Deltag på vores STOP-forløb online, hvor du hjemme fra stuen kan blive fri af nikotinen.

Har du en computer/tablet/mobil med kamera og lyd samt en stabil internetforbindelse, så kan du sagtens deltage på vores online forløb. Skulle du opleve tekniske problemer, hjælper vi dig gerne. Inden opstart af STOP-forløbet vil du blive kontaktet af en konsulent, der tager en indledende samtale og guider dig til deltagelsen.

 

Et online STOP-forløb består af 6-8 deltagere, som mødes online en gang ugentligt i seks uger. En mødegang varer cirka halvanden time.

 

På forløbet bruges de to første mødegange på at forberede det fælles stop, som ligger mellem 2. og 3. mødegang. Herefter får du som deltager brugbar viden og redskaber, som støtter dig med at fastholde stoppet. Forløbet rummer dialog med konsulenten og de andre deltagere, øvelser samt erfaringsudveksling i forbindelse med stoppet.

 

Forløbet er for alle, der anvender tobaks- og nikotinprodukter og ønsker at stoppe. Forløbet er gratis for alle borgere, der bor i Odense Kommune.

 

Tilmeld mig STOP-forløb Online

 

Du kan også kontakte os på rygestop@odense.dk eller 24 43 45 05, hvis du ønsker at høre mere.