STOP-forløb i Nørregade
STOP-forløb til borgere med særlige behov.
Røgfrit Odense tilbyder STOP-forløb til borgere med særlige behov, hvor længden af forløbet tilpasses efter den enkelte borger. Det er derfor et fleksibelt forløb i trygge rammer.
Forløbet er holdbaseret, men er samtidig individuelt tilrettelagt, så den enkelte borger oplever en relevans for eget forløb.
Det er mindre hold med løbende optag, så borgere kan starte op, når de er klar.
Der kan være mange grunde til, at en borger har brug for et mere fleksibelt og længerevarende forløb. Det kan f.eks. være borgere, som har været ude for livskriser, som trives bedst i trygge og forudsigelige rammer eller har været i et sygdomsforløb.
STOP-forløbet foregår hver onsdag kl. 12:30 - 14:00.
OBS: Du skal kunne indgå i gruppesammenhæng, og hvis du har et misbrug, skal du være i behandling for det.
Sådan deltager du
Du er velkommen til at kontakte en erfaren konsulent på telefon 2443 4505 eller mail rygestop@odense.dk. Vi er klar til at hjælpe dig.