Spring til indhold

Vapes og e-cigaretter

Vapes og e-cigaretter er blandt de nikotinprodukter, som børn og unge har haft særlig interesse for det seneste år.

Det seneste år er især vapes blevet særligt populære blandt børn og unge helt ned til 11 års alderen. Det er typisk de varianter med smag af frugt og slik, som de unge søger. Der er i øjeblikket mere end 15.000 smagsvarianter. 

Ifølge dansk lovgivning er vapes og e-cigaretter med smag af andet end mentol og tobak forbudte at sælge i Danmark. Derfor opsøger mange børn og unge sælgere på sociale medier for at købe disse ulovlige nikotinprodukter.

Vapes fungerer på den måde, at man har en elektronisk cigaret, som kan være engangs- eller genopfyldelig, hvorfra man kan suge en damp (aerosol) ned i lungerne. Da vapes med andre smage end mentol og tobak er ulovlige i Danmark, kan Sikkerhedsstyrelsen ikke føre kontrol med indholdet af e-væsker.

Vapes med smag af slik og frugt kan være svære for forældre at opdage, da de har en duft/lugt, som er lettere at kamuflere end cigaretrøg. Dertil fås de i mange forskellige farver og ligner til forveksling en læbepomade, et USB-stik eller lignende. 

Informationsbrev til forældre om vapes

 

Læs mere om nikotins konsekvenser