Bliv partner
Røgfrit Odense vil gerne indgå et partnerskab med dig – og din virksomhed, arbejdsplads, forening, organisation, kulturinstitution, skole eller uddannelsesinstitution.
Vil I gå forrest?
En engageret ledelse er nøglen til succes. Vi ser de bedste resultater, når indsatser og tiltag sker i samarbejde mellem ledere og elever, studerende eller medarbejdere.
Som partner i Røgfrit Odense tilkendegiver I at bidrage til:
- At gå forrest som rollemodel og være med til at forebygge, at børn og unge begynder at bruge nikotinprodukter.
- At støtte dem, der ønsker at stoppe med at bruge nikotinprodukter.
- At finde vejen til alle, der ønsker at stoppe med at bruge nikotinprodukter, ved at sikre kendskab til mulighederne for gratis STOP-forløb.
- At være med til at tage et socialt ansvar for at brug af nikotinprodukter ikke er en del af det sociale samvær.
- At hjælpe med at skabe røg- og nikotinfrie miljøer/rammer.
Gevinster ved at være partner i Røgfrit Odense:
- I viser, at I er klar til at tage et socialt ansvar, og at I vægter sundheden.
- I får synlighed omkring partnerskabet udadtil – og hermed bliver I et forbillede for andre.
- I får råd og vejledning fra dygtige konsulenter i forhold til at skabe et røg- og nikotinfrit miljø.
- I får tilbud om gratis STOP-forløb til alle hos jer, der ønsker at kvitte nikotinen.
- I får jeres navn på Røgfrit Odenses hjemmeside.
- I får støtte til udarbejdelse af jeres tobakspolitik- og nikotinpolitik.
Kontakt os, hvis du/I er interesseret i et partnerskab eller blot ønsker en uforpligtende snak: