For skolens ledelse
Skoleledelsens opbakning er af afgørende betydning for indsatsen.
Erfaringer med en flerstrenget indsats har vist, at ledelsens engagement spiller en stor rolle for en succesfuld implementering af indsatsen. Jo mere opbakning skolelederen kan skabe for projektet, des større sandsynlighed for succes.
Som skoleleder er din opgave, at:
- Vælge 1-2 tobakstovholdere blandt medarbejderne i skolens unge miljø. Hver skole tildeles 16 tovholdertimer, som gives til udførelsen af indsatserne. Disse timer finansieres af Røgfrit Odense.
- Informere ansatte og forældre om den udvidede tobaksindsats (f.eks. via møder, aula, mails, mm.)
- Sikre, at skolen er tobaks- og nikotinfri. Herunder at der på skolen udvikles en tobaks- og nikotinpolitik, som indbefatter røgfri skoletid samt hvordan denne overholdes.
- Støtte og motivere skolens ansatte i deres opgaver forbundet med den flerstrengede tobaksindsats.