KysBedreOdense 2024
Studiestartskampagnen KysBedreOdense 2024 kørte fra uge 32 til og med 38.
Torsdag den 8. august havde vi kampagnes første besøg, og vi afsluttede kampagnen tirsdag den 17. september. I denne periode var vi i teamet rundt på i alt 25 besøg fordelt ud på Festival for Fremtiden, flere 10. klasser, to efterskoler, samt en del ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i Odense Kommune.
Lykkehjulet – forebyggelse og rekruttering
I år bestod studiestartskampagnen af en stand med vores berømte KysBedreOdense lykkehjul. Her var der mulighed for at quizze sig til viden om nikotin samt særligt udvalgte præmier. Det var samtidig en lejlighed til, at de unge kunne høre om vores forskellige, målrettede tilbud i Røgfrit Odense.
Det væsentlige formål med kampagnen er at være synlige og få skabt en god dialog med elever og studerende i Odense Kommune. Vi oplevede i år en stor opbakning og blev mødt af smil og nysgerrige unge mennesker.
Sideløbende med kampagnen har vi kørt opslag på vores Instagramprofil med relevant viden og spændende konkurrencer. Det er hele året muligt at følge os på profilen KysBedreOdense – og det er fx også en oplagt måde at kontakte os på med spørgsmål.