Gratis hjælp til 18 - 30-årige
Ønsker du et forløb ved Psykologteamet, og er du mellem 18 og 30 år? Så kan du her læse mere om, hvordan du kommer i betragtning.
Kan jeg få hjælp ved Psykologteamet?
Du kan få hjælp hos os, eller blive vejvist til den bedst mulige hjælp, hvis du oplever psykisk mistrivsel og du:
- er mellem 18 og 30 år
- er bosat i Odense Kommune
Eksempler på problemstillinger, der kan være omfattet af Psykologteamet tilbud:
- Tristhed
- Ængstelighed
- Søvnproblemer
- Social mistrivsel
- Forældre/familieproblematikker
- Skole- og arbejdsrelaterede problemer, fx stress
- Sorg og tabsoplevelser
- Identitetsproblemer
- Selvmordstanker
- Lavt selvværd
Hvis vi vurderer, at din problematik ikke kan varetages af os, vejviser vi dig til at finde den bedst mulige hjælp.
Hvordan får jeg hjælp ved Psykologteamet?
Ring til os på hovedtelefonen i åbningstiderne - se mere under kontakt os.
Under telefonsamtalen vil du blive bedt om at fortælle, hvad du ønsker at få hjælp til. Vi vil over telefonen vurdere, om vi er det bedst egnede tilbud til dig. Hvis du falder inden for vores målgruppe, vil du blive tilbudt en forsamtale.
Forsamtalen varer ca. 45 minutter, hvorefter psykologen vurderer, om Psykologteamet er den bedst mulige hjælp for dig.
Individuelt og anonymt samtaleforløb
Et individuelt forløb består af op til 5 samtaler, eksklusiv forsamtalen. Det er ikke muligt at vælge en bestemt psykolog. Du tildeles plads ved den, der har den først mulige tid.
Psykologteamet har ikke mulighed for at yde akut hjælp til psykologiske problemstillinger. Står du i en akut situation, skal du derfor kontakte din praktiserende læge, lægevagten eller Psykiatrisk Akutmodtagelse.
Kontakt os