Borgere ønsker politisk styring af AI
AI skal bruges aktivt til at skabe et samfund, der passer bedre til borgerne. Det mente flertallet af de interesserede borgere, der mødte op til Odense Kommunes dialogmøde om AI.
Hvis man tror, at brugen af AI i kommunens fremtid er for abstrakt eller kedelig for borgere, må man tro om. I hvert fald i Odense, hvor over 100 interesserede for nylig dukkede op til temamøde om kunstig intelligens med titlen "Kommune mod 2030". Andre 100 havde tilmeldt sig, men måtte stå på venteliste.
Klart ønske om politisk styring
Og budskabet fra flertallet af borgerne var klart: Der skal være politisk og strategisk styring, således at AI aktivt bidrager til at skabe et samfund, der passer bedre til borgerne.
Det skal altså ikke være op til de store techgiganter, de enkelte borgere eller meningsdannere, hvad man bruger AI til i kommunens service til borgere og erhvervsliv.
Flertallet af borgerne havde dog ikke en forventning om, at vi allerede i 2030 ville bruge AI så gennemgribende. Der ville mere være tale om plukvise områder med AI, hvor den kunne understørre kernevelfærden.
Når borgerne blev spurgt om, hvad de frygtede, så var de fleste bekymrede for et ukontrolleret, meningsstyret marked, hvor alle - herunder politikere, meningsdannere, eksperter, techgiganter og borgere - havde hver deres holdning til brugen af AI - og ingen kunne blive enige om en fælles retning.
Tillid og troværdighed
Borgermødet om brugen af AI i kommunerne i 2030 tog udgangspunkt i fire fremtidsscenarier, som Odense og Århus kommuner i samarbejde med fremtidsforskningsbureauet Public Futures har udarbejdet i projektet "Kommune 2030".
Baggrunden for udarbejdelsen af scenarierne har været spørgsmålet om, hvordan kommunerne kan bruge AI på en måde, der bevarer og gerne styrker borgernes tillid og kommunens troværdighed. Siden frigivelsen af OpenAI's chatbot, ChatGPT, i november 2022 er spørgsmålet blevet endnu mere presserende.
Regeringens udmelding på området desuden taler om, at AI skal frigøre mellem 10.000 og 100.000 medarbejdere i 2030.
Derfor mener kommunerne, at det er vigtigt at stille spørgsmålene: Er effektiviseringen mulig, er den tilstrækkelig, og er den forenelig med fortsat borgertillid.
Dertil kommer de bogstaveligt talt uanede muligheder for kvalitative udviklinger i service, velfærd og lokalt demokrati.
Fire bud på fremtiden med AI
De fire scenarier er bygget over to spørgsmål.
Det ene fokuserer på, hvad den dominerende tilgang til brugen af AI vil være: Effektivitet eller transformation?
Det andet spørgsmål handler om, hvordan udviklingen vil blive håndteret. Vil den være præget af en samlet overordnet offentlig styring, eller vil den primært drives af kræfter udefra og nedefra - marked, virksomheder, borgere, græsrødder?
Sådan ser scenarierne ud:
Scenarie 1, Aistrup:
Kommunerne bruger AI, hvor det giver mening, for at sikre en stabil og effektiv velfærd. Fokus er på at gøre det, der virker, med høj sikkerhed og rettidig omhu. Teknologien hjælper med at optimere kerneopgaver uden store eksperimenter.
Scenarie 2, Tech Drive:
Teknologisektoren sætter tempoet, og AI-løsninger strømmer ud på markedet. Kommunerne skal følge med og købe de rigtige systemer, men de skal også sikre, at love og etik overholdes. Teknologioptimismen er stor, men presset for at finde balancen mellem innovation og kontrol er højt.
Scenarie 3, Smart Velfærd:
Kommunerne går forrest og bruger AI til at skabe et samfund, der passer bedre til borgerne. Teknologien bliver en del af en strategisk plan for at forbedre velfærd og service. Danmark er et foregangsland, og kommunerne tør tænke nyt og tage ansvar for udviklingen.
Scenarie 4, Meningsmarked:
AI vækker debat. Borgerne har stærke meninger, og holdningerne er forskellige. Nogle ser store muligheder, andre er skeptiske. Kommunerne bruger AI, men deltager også aktivt i diskussionen om, hvordan teknologien skal bruges - og til hvad. Det er kaotisk, men også kreativt og engagerende.
Scenarierne er udviklet på baggrund af en række workshops med deltagelse af en kreds af førende danske forskere inden for AI og andre relevante forskningsområder, kommunale chefer og medarbejdere, kommunalpolitikere og ressourcepersoner fra organisationer, erhvervsliv m.v.
Læs mere om de fire fremtidsscenarier for brugen af AI i kommunerne på kommune2030.dk.
Læs borgernes input til kommunen om brugen af AI.
Chefkonsulent Eva Maria Knudsen, emkn@odense.dk, mobil: 21497225