Spring til indhold
Nyhed

Børn, unge og skærme: Digitaliseringsministeren og formanden for Trivselskommissionen kommer til Odense

18-03-2025

Har du også fulgt med i debatten om, hvordan skærme og sociale medier påvirker børn og unges trivsel? Så kom til konference den 10. april, hvor blandt andet digitaliseringsminister Caroline Stage og formand for Trivselskommissionen Rasmus Meyer kommer på besøg.

Caroline Stage og Rasmus Meyer_uden ramme .jpg

Sundhedsudvalget i Odense Kommune afholder den 10. april konference, hvor fagfolk, politikere, civilsamfund, forældre og unge inviteres til en fælles samtale om, hvordan skærme og sociale medier påvirker børn og unges trivsel, og hvordan vi skaber de bedste rammer for en sund digital hverdag.

Konferencen skal være med til at give indsigt i den nyeste viden om skærme, sociale medier og børn og unges trivsel. Perspektiver på, hvordan man sammen kan tage ansvar for en sund digital udvikling for børn og unge i Odense - samt mulighed for at drøfte udfordringer og konkrete handlemuligheder med fagfolk, politikere og andre engagerede deltagere.

Netop kombinationen af fagfolk, politikere, civilsamfund, forældre og børn er ifølge sundhedsrådmand Tommy Hummelmose afgørende, og han ser derfor frem til at kunne samle et bredt udsnit af borgere i Odense, som har berøring med børn og unge - og de unge selv.

- Skærme og sociale medier fylder mere og mere i børn og unges liv. Derfor ser jeg meget frem til konferencen, fordi vi er nødt til at tale om, hvordan vi sammen kan tage ansvar for at sikre en sund digital udvikling og trivsel for børn og unge i Odense, siger Tommy Hummelmose.

Har du lyst til at deltage i konferencen 'Se op - børn, unge og skærm', så kan du tilmelde dig via linket her. Der er begrænset antal pladser og fordeles efter først til mølle-princippet. 

Information om konferencen

Dato: Torsdag den 10. april 2025

Sted: Odense Koncerthus, Claus Bergs Gade 9, 5000 Odense C (lokale K2 Pro Musica)

Tid: 16.00 - 19.00

Kontaktinformation

For nærmere information, kontakt:

Sundhedsforvaltningen og/eller sundhedsrådmand Tommy Hummelmose via kommunikationschef Nicolai Svejdal, tlf.: 20 84 15 13