Odense går forrest og åbner Job- og integrationshus for at få flere ledige med en ikke-vestlig baggrund i job

I en gammel industribygning midt i Odense vil ledige borgere med en ikke-vestlig baggrund fremover blive bedre klædt på til at kunne få et job og forsørge sig selv.

- Det er ekstremt vigtigt både for nyankomne flygtninge og ikke-vestlige borgere med lang ledighed, at vi som kommune gør en ekstra indsats for at få dem i job. Vi mener, at vejen til trivsel og aktiv deltagelse i det danske samfund går via fast arbejde. Derfor sætter vi ekstra hårdt ind både overfor de nyankomne og dem, der har siddet fast i ledighed i årevis, siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt.

Første kommune til at indføre 37 timers arbejdspligt

Det nye Job- og integrationshus skal fremover være omdrejningspunkt for kommunens indsats til ikke-vestlige ledige og blev tidligere i dag indviet med deltagelse af vicestatsminister Troels Lund Poulsen.

Som noget nyt skal nyankomne ledige møde op i Job- og integrationshuset 37 timer om ugen, medmindre de er i praktik eller modtager sprogundervisning et andet sted i byen. Resten af tiden bliver de undervist i arbejdsmarkedsforhold, sundhed og det danske samfunds indretning.

- Vi bliver den første kommune i landet til at indføre en 37 timers arbejdspligt, og det sker godt et halvt år før, regerings arbejdspligt træder i kraft. Jeg håber, vores intense tilgang bliver en succes, som andre kommuner kan lade sig inspirere af, siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt.

Borger tager godt imod Job- og integrationshuset

Borgerne vil være knyttet til Job- og integrationshuset, indtil de får varig beskæftigelse. Derfor vil nogle borgere kun have deres gang i huset i få uger, mens andre har brug for at gå der i længere forløb.

Den fulde arbejdsuge skal gøre det til en naturlig del af hverdagen for de nyankomne at stå op om morgenen og gå på arbejde, for hvis man ikke møder op, risikerer man at bliver man sanktioneret.

En af de borgere, der allerede har haft gode erfaringer med det nye Job- og integrationshus, er den 32-årige ukrainer, Dmytro Malanchak. Efter få uger i Job- og integrationshuset fandt han job som depotmedarbejder hos logistikvirksomheden GLS, hvor han begyndte i sidste uge.

- Folkene i Job- og integrationshuset har virkeligt været hjælpsomme, og det er jeg meget taknemmelig for. De hjalp mig blandt andet med at forberede mig til jobsamtalen, så jeg selv kunne gennemføre den, siger Dmytro Malanchak.

Sundhed spiller en central rolle

I Job- og integrationshuset spiller det sundhedsfaglige aspekt lige så central en rolle som samfundsforhold, kendskab til arbejdsmarkedet og vejledning i jobsøgning.

- Det er vores erfaring, at jo bedre man kender sig selv, sin fysik og sit mentale helbred, jo lettere har man ved at finde et job og beholde det. Samtidig er det vigtigt at slå fast, at man godt kan gå på arbejde, selv om man har lidt ondt i foden eller albuen, siger koncernchef Gorm Hjelm Andersen fra Odense Kommune.

Fakta:

Anbefaling fra ekspertgruppe efter inspiration fra Norge

• Med åbningen af Job- og integrationshuset går Odense Kommune forrest ved at udvikle en arbejdspligt, der skal hjælpe ikke-vestlige ledige i job, allerede inden regeringens arbejdspligt træder i kraft 1. januar 2025.
• Med stor vægt på uddannelse og dannelse har den odenseanske model et bredere sigte end regeringens.
• Inspirationen kommer fra Norge og ikke mindst fra den ekspertgruppe, der i begyndelsen af 2023 udarbejdede en række anbefalinger til, hvordan flere ikke-vestlige kan komme i job i Odense.
• Ekspertgruppen var blevet nedsat, fordi Odense Kommune toppede statistikkerne over, hvor mange borgere med en ikke-vestlig baggrund, der stod udenfor arbejdsmarkedet.
• Odense Kommune har tidligere skønnet, at den kunne spare knap en kvart mia. kr. om året, hvis andelen af forsørgelsesudgifter blev den samme for borgere fra ikke-vestlige lande som for befolkningen som helhed.

Dannes til Danmark

• Virksomhedsrettede tilbud som praktikker og IGU-forløb (integrationsgrunduddannelse) vil blive brugt i så høj grad som muligt, men undervisning vil også fylde meget i de 37 timer.
• Sundhed, dansk uddannelse og dannelse bliver prioriteret højt i undervisningen.
• Formålet er at skabe en god forståelse for den danske arbejdspladskultur.
• På skemaet står også digital dannelse, da mange ikke-vestlige har vanskeligt ved at navigere i det gennemdigitaliserede danske samfund.
• Samtidig lægges der stor vægt på lektiehjælp til sprogundervisningen, da et grundlæggende dansk er en forudsætning for at få job på mange arbejdspladser.

Lægger også hus til projekt for ikke-vestlige med lang ledighed

• Udover gruppen af nyankomne flygtninge henvender Job- og integrationshuset sig også til omtrent 300 ikke-vestlige borgere på overgangsydelse. De står uden for integrationsprogrammet og består af både job- og aktivitetsparate.
• Borgerne skal deltage i enkelte moduler fra 37-timers arbejdspligten og derudover være i nytteindsats og i virksomhedspraktik eller lignende for eksempel i projektet 'Virksomhederne viser vejen'.
• Undervejs skal borgerne stå til rådighed, og de bliver sanktioneret, hvis de ikke gør.
• Gruppen består af både job- og aktivitetsparate, og det er ambitionen, at der hver måned er ni borgere flere end året før, som kommer i job eller bliver selvforsørgende på anden vis.
• Overgangsydelse er for borgere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 9 år inden for de seneste 10 år, og som derfor ikke er berettiget til kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Borgerne er ikke omfattet af integrationsprogrammet.