32 anbefalinger til en bedre skole - fællesskab er nøglen

Udfordringerne er til at tage at føle på: For mange børn og unge mistrives og synes, at skoledagen er kedelig. Eleverne er ikke blandet på tværs af sociale skel, og hvert fjerde børnehaveklassebarn startede dette skoleår i en fri- og privatskole. Det er baggrunden for, at Odense Byråd tidligere i år nedsatte en taskforce på skoleområdet, og i dag præsenterede Taskforcen så ikke færre end 32 anbefalinger, som den opfordrer politikerne til at tage livtag med.

Anbefalingerne spænder vidt: Fra at småbørnsforældre gruppevis skal introduceres til den lokale skole. Over selve undervisningen, hvor eleverne for eksempel skal mere med i beslutninger om indhold og metode, fordi det skaber mening og motivation. Til at de ældste elever bør møde i skole senere på dagen og desuden i civil praktik og dermed bidrage til alles velfærd samtidig med, at de gør sig erfaringer med arbejdslivet.

Brændstof til kommende diskussioner

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen tager nysgerrigt imod de mange anbefalinger som vitalt brændstof på turen mod skoler, der imødekommer nutidens ønsker hos eleverne og det omgivende samfund.

- Folkeskolen er et sted, hvor børn tilbringer mange timer og år, og jeg er bevidst om, hvor dyrebar en institution, den er for Odense som by og Danmark som land. Det er her næste generation dannes og uddannes, det er kort sagt her Danmark bliver til. Mit håb er, at vi med anbefalingerne i hånden kan skabe skoler med meget større skoleglæde hos børnene og stærke lokalt forankrede folkeskoler med det allerbedste faglige og pædagogiske indhold, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen. 

Fem spor at følge

Taskforcen udpeger fem spor, som skoler, samarbejdspartnere og politikere nu skal dykke ned i og tage stilling til, om de vil prioritere og i hvilken skala. 

• Vi arbejder med fællesskabende didaktikker (undervisningens teori og praksis)
• Vi arbejder med nære fællesskaber med forældre og lokalsamfund
• Vi arbejder med fællesskaber på tværs af byen
• Vi arbejder med kommunens infrastruktur, når vi udvikler skolerne
• Vi arbejder i perspektiver på længere sigt.

Under hvert spor er 3-9 anbefalinger. De skal forstås som greb at udvikle videre på, hvis Odense vil følge sporene, forklarer formanden for Taskforcen, Klaus Majgaard:

- Alle taler om, at unges mistrivsel er en krise. Det er det også, hvis de unges følsomhed ikke mødes rigtigt. Vi i Taskforcen tror på, at samme følsomhed og refleksivitet er en ressource for os alle. Den ressource kan pædagoger og lærere forløse gennem deres relationer til elever og evne til at inddrage dem som medskabere af undervisningen, der skal foregå i tolerante fællesskaber. Vi anviser derfor politikerne i Odense - og vel i hele landet - en vifte af handlemuligheder til at opnå dette. Blandt anbefalingerne er både didaktiske og strukturelle greb, der understøtter det mål, siger Klaus Majgaard.

På kort og på lang sigt

Enkelte af anbefalingerne kan anvendes af skolerne nu og her, mens nogle først kræver større politiske diskussioner på midten af den pædagogiske spilleplade. Andre igen er målrettet hele byen og altså den omverden, som skolen indgår i.  En sidste gruppe har længere perspektiv, da de kræver nationale lovændringer.

Børn- og Ungeudvalget går for alvor i gang med at bearbejde Taskforcens anbefalinger efter sommerferien. Det bliver også i dialog med øvrige parter om skolen i Odense.

- Ekspertgruppen har givet os en række anbefalinger - store som små. Nogle kan gribes umiddelbart, mens andre giver anledning til mere dybdegående samtaler i udvalget samt med parterne omkring folkeskolen, elever, forældre og medarbejdere. Andre anbefalinger kræver en involvering af civilsamfundet, andre udvalg og politikerne på Christiansborg. Det arbejde ser jeg frem til, for det hele handler om at gøre vores folkeskole stærk for børnenes og for Odenses skyld, siger børn- og ungerådmand, Susanne Crawley Larsen.

Læs alle anbefalinger i Taskforcens rapport, som er vedhæftet som fil.