1640 butikker får besøg af Cowi for at tage temperaturen på fynboernes indkøb i Odense

By- og Kulturforvaltningen har sat gang i en såkaldt detailhandels- og serviceerhvervsanalyse, som skal give forvaltningen og politikerne opdateret viden om, hvordan kunderne bruger deres penge og ikke mindst hvor i Odense Kommune. Meget har ændret sig i vores brug af nethandel og fysiske butikker siden den seneste analyse fra 2017.

"Jeg håber meget, at byens butikker, caféer og frisører vil dele deres viden om byen med os. De erhvervsdrivende er vigtige aktører i det liv, der former vores storby. Jeg ser frem til, at vi får et opdateret vidensgrundlag for, at vi i fællesskab kan arbejde for de bedst mulige fysiske rammer for Odenses butikker og serviceerhverv", siger by- og kulturrådmand Søren Windell (C).

Kort om detailhandels- og serviceerhvervsanalysen:

Odense kommune får med jævne mellemrum (ca. hver 5-6 år) udarbejdet en redegørelse for butikslivet i kommunen i form af en detailhandelsanalyse, der belyser beliggenhed og omfang af butikker og kundeorienterede serviceerhverv samt oversigter over omsætningen i butikscenterområderne.

Detailhandelsanalysen anvendes blandt andet som grundlag for kommuneplanen. Den seneste detailhandelsanalyse er udarbejdet i 2017. Siden 2017 er der sket ændringer i borgernes adfærd både i fysiske butikker, nethandel, omfanget af cafe- og restaurationsbesøg mv., som har betydning for hvordan byens fysiske udbud af butikker og serviceerhverv (caféer, frisører mv.) fungerer.

Det er kommuneplanen, som fastlægger, hvordan arealerne i kommunen kan bruges til bolig, centerområder, erhverv, fritid og natur. Planloven stiller krav om, at kommunen skal kunne redegøre for hvordan og hvor meget der prioriteres til detailhandel, og til det har man brug for data om detailhandel og kundeorienterede serviceerhverv. Derfor igangsættes analysen som vidensgrundlag for en senere politisk drøftelse og beslutning i forbindelse med udarbejdelse af næste kommuneplan. 

Opgaven med at besøge de fysiske butikker er omfattende, og den har By- og Kulturforvaltningen lagt i hænderne på rådgivervirksomheden Cowi. I den kommende tid vil medarbejdere herfra besøge kommunens godt 900 butikker og omkring 740 kundeorienterede adresser som cafeer, restauranter og frisører.

Alle erhvervsdrivende er adviseret med et brev, og afdelingschef Anette Kold fra Byudvikling i By- og Kulturforvaltningen ser frem til at få opdateret viden om borgernes adfærd og forbrugsmønstre til arbejdet med den næste kommuneplan.

"At arbejde med kommunens arealplanlægning i kommuneplanen er omfattende. Detailhandels- og serviceerhvervsanalysen er én af flere analyser, som skal ligge til grund for vores arbejde med kommuneplanen. Vi får viden om rammevilkårene for byens erhvervsliv og de direkte kundeorienterede erhverv som butikker, cafeer og frisører. Når vi har data og viden om forskellige temaer i kommuneplanen, vil vi gå i gang med en lovbestemt offentlig inddragelsesproces omkring kommuneplanlægningen. Den viden og de data, vi indsamler, vil blive tilgængelige både for de kommende politiske drøftelser og for den offentlige inddragelsesproces", siger Anette Kold.

Kommuneplanens tidsplan

I forsommeren 2023 forventes den første af to høringsperioder at blive skudt i gang. I den første inviteres borgerne til at indsende idéer til udvikling af kommunen. I den efterfølgende periode udarbejdes et forslag til kommuneplan, som vil komme i høring i slutningen af 2024. Den endelige kommuneplan forventes vedtaget i løbet af 2025.

Fakta om kommuneplanen:

Kommuneplanen er en politisk plan for, hvordan vi benytter og beskytter vores arealer i hele kommunen. Kommuneplanen disponerer således arealer til boliger, centerområder, erhverv, fritid, veje og natur mv.. Den revideres hvert fjerde år gennem en proces, hvor borgerne inddrages.