Anbragte børns oplevelser skal gøre medarbejderne dygtigere

På to årlige møder kan anbragte børn fortælle om deres oplevelser, erfaringer og perspektiver med det at være anbragt uden for hjemmet. Børnene er eksperter på egne oplevelser, og deres indsigter skal bidrage til at udvikle indsatsen til gavn for de børn og familier, hvor en anbringelse er på tale.

Børnepanelerne er samtidig en mulighed for, at politikerne i Børn- og Ungeudvalget i forbindelse med relevante drøftelser kan inddrage viden og budskaber fra anbragte og tidligere anbragte børn og unge i Odense.

- Når børn anbringes uden for hjemmet, er det noget af det mest indgribende, man kan forestille sig i barnets og familiens liv. Det er en alvorlig situation, hvor fokus er at sikre barnets trivsel og udvikling. Derfor ønsker vi at blive endnu dygtigere til at lave de bedste forløb for de børn og familier, der skal igennem det. Børnenes stemmer er lige så vigtige som de voksnes, og jeg er tilfreds med, at vi nu har en model for, hvordan vi også får lyttet til de anbragte børn - og at vi kan tage ved lære af dem, siger Susanne Crawley Larsen, børn- og ungerådmand.

Vi skal lære af børnene

Det er medarbejdere, der til hverdag arbejder med børn, som afholder børnepanelerne. De har ansvaret for, at børnene får en god og tryg oplevelse, når de deler ud af deres erfaringer. Rent metodisk anvendes "Bevidning", hvor deltagernes udsagn nedfældes løbende, så der er mulighed for i situationen at trykprøve, om man har forstået de unges udsagn korrekt. Deltagerne ved, at det der skrives ned, bliver givet videre i anonymiseret form til at lære ud fra.

- Selvom vi til hverdag følger de lovmæssige forpligtelser med at inddrage og høre børn i forbindelse med deres egen sagsbehandling, så fortæller nogle børn, at de faktisk ikke selv har følt, at de blev hørt i deres sag. Det er en oplevelse, som vi genkender i nationale undersøgelser om emnet og det kunne vi godt tænke os at lave om på. Den viden, som børnepanelerne giver os, kan vi bruge til en kvalificering af myndighedsarbejdet med børn. Børnepanelerne er ukendt land, hvor vi gør noget helt nyt og har derfor fokus på at lære fra gang til gang. Vi tager faktisk hul på den nye aftale om "Børnene Først", der også lægger op til, at børn i højere grad skal høres og inddrages end tilfældet er i dag, og får dyrebare erfaringer, siger Sonja Serup Hansen, familie- og forebyggelseschef i Odense.

Mødet er tilrettelagt, så der tages hensyn til børnegruppen. Der er plads til både at finde sig til rette, skabe tillid, drøfte temaet, have pauser og også være sammen over en sodavand og en sandwich. Børnenes voksne kan vente med en kop kaffe i et tilstødende lokale.

Børnepanelet sammensættes fra gang til gang alt efter tema, og børnene bidrager med erfaringer i lige netop det emne, de bliver spurgt ind til - derfor er det også muligt for børn under 12 år at deltage.

Erfaringer fra første børnepanel - børnene skal forberedes endnu mere før anbringelsen

Det første børnepanel blev afholdt i sidste uge af november, og her delte tre unge i alderen 12-14 år deres oplevelser af, hvordan de følte sig hørt og inddraget undervejs i deres anbringelsessag, samt hvad de kunne tænke sig havde været anderledes.

- Det var en stærk oplevelse at mødes med de unge i Børnepanelet, hvor stemningen var alvorlig, men også tillidsfuld. De unge var enormt modige, åbenhjertige og ville gerne delagtiggøre os i deres oplevelser, så andre børn kunne få gavn af deres erfaringer. Vi er gået fra mødet med konkrete opmærksomheder, som kan styrke vores forståelse af, hvad et godt anbringelsesforløb er. Det gør et indtryk, når tre unge fortæller, at de er helt almindelige børn, men med særlige livsforløb, og at de den dag i dag kan forstå, hvorfor de skulle anbringes og er glade for den hjælp, de fik, siger Bonni Hansen, familiebehandler i Børn- og Ungeforvaltningen.

De unges erfaringer peger på, at Børn- og Familierådgivningen, der er den afdeling i Odense Kommune, der har myndighedsansvaret i en anbringelsessag, med fordel kan give forberedelsen af børn, der skal anbringes endnu mere opmærksomhed.

Overgangen mellem at bo hjemme til at skulle bo hos en plejefamilie eller på et børnehjem kan være voldsom og svær at forstå. Derfor må samtalerne om det, der skal ske, gerne starte tidligere i forløbet i de tilfælde, hvor det er muligt. Et konkret råd fra de unge var at huske at tale mere i børnesprog og have fokus på de konkrete billeder, som børn kan få i hovedet, når man fortæller om børnehjem og det at bo ved en plejefamilie.