Letbanen bliver ivrigt diskuteret på velfærdsmøder

Omkring 300 odenseanere mødte den 19. august op på Tarup Skole for at debattere velfærd med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).

Frem mod 2030 skal der findes op mod 600 mio. kroner i det kommunale budget for at bevare det nuværende velfærdsniveau i vuggestuer, dagplejer, børnehaver og ældreplejen, og på den baggrund har Odense Kommune inviteret samtlige odenseanere over 18 år til velfærdsmøder.

Fokus på mennesker med handicap

På Tarup Skole ønskede de engagerede borgere svar på en række spørgsmål og fremførte samtidig forslag og bekymringer. Blandt andet:

• Det handler ikke kun om at skaffe flere hænder til velfærden - det handler om at skaffe de rigtige hænder. Det skal være attraktivt at være pædagog.
• Politikerne glemmer de mest sårbare gruppe som udviklingshæmmede, men det er positivt, at Odense Kommunes Handicappolitik bliver taget op igen næste år.
• Der er mange ledige i Odense. Hvis vi kommer ned på landsgennemsnittet, vil der være 180 mio. kroner mere til kernevelfærd.
• Vi er gået igennem to årtier, hvor alt skulle vejes og måles med rapporter og bunker af papirer. I fremtiden skal vi prøve at fremme tilliden til medarbejderne.
• Der bliver sparet for meget på hjemmeplejen. Nogen har 16 minutter hver anden uge, og så er der ikke meget tilbage til rengøring.

Hvad med letbanen?
Set over de to møder har især ét emne dog fyldt mere end de andre: Letbanen. På mødet på Tarup Skole lød det blandt andet fra en borger, at "letbanen handler om at flytte mennesker fra a til b - elbusser havde været mere fleksibelt og billigere".

Opsamlingen fra de to møder viser, at letbanekommentarerne primært handler om:

• Letbanen er skyld i, at kommunen skal spare/omprioritere flere hundrede millioner.
• Letbanen er et unødvendigt prestigeprojekt.
• Hvis letbanen sløjfes, er der bedre råd til velfærden.
• Sæt etape 2 på pause, indtil etape 1 har kørt et stykke tid, og man har høstet erfaringer.
• Hvad koster busser i forhold til letbanen?

Herunder følger de letbanetal- og fakta, som knytter sig til ovennævnte kommentarer:

Letbanens etape 1

• Kører efter planen i efteråret 2021.
• Driften koster 59 mio. årligt over fem år. Når letbanen kører i 2022, vil den samlede kollektive trafik (letbane + busser) koste 164 mio. Til sammenligning koster den kollektive trafik med busser 147 mio. i 2020.
• Langs letbanesporet bliver der investeret for cirka 26 mia. kroner i 2012-2022 fordelt på 93 forskellige projekter. Heraf er 10,5 mia. kroner fra private investorer, som særligt investerer i nye boliger.
• Letbanen blev valgt frem for forskellige busløsninger af flere årsager: Letbanen er en grøn, bæredygtig transportform. Trængslen i Odense vokser, og et letbanevognsæt kan tage lige så mange passagerer som fire busser (ca. 200). Der opstår vækst langs en letbane med den såkaldte "skinneeffekt". Rejsen med en letbane vurderes som mere bekvem.

Letbanens etape 2

• Kan potentielt køre i 2028, hvis det vedtages politisk. Det er endnu ikke afgjort.
• Driften vil årligt koste 65 mio.
• Odense Kommune er i gang med at spare op til etape 2. Det blev besluttet af alle byrådets partier i budgettet for 2016. Hvert år lægges der fem mio. oven i det beløb, der blev afsat året før - en såkaldt trappeopsparing. I 2019 er der i alt opsparet 50 mio.
• Hvis planerne om etape 2 droppes, kan de opsparede penge bruges på andre områder.

Fakta: Borgernes input til velfærden
Under hvert velfærdsmøde vil Odense Kommune samle borgernes forslag, anbefalinger og spørgsmål, som alt sammen vil blive bragt videre til byrådet.

I første omgang vil borgernes input give politikerne et vigtigt fingerpeg om, hvordan byen forholder sig til udfordringerne på velfærdsområdet, når byrådet de kommende måneder skal forhandle om budgettet for næste år.

Herefter vil alle borgernes input blive samlet og indgå i byrådets arbejde med at skabe en 2030-plan for velfærden i Odense. 

Tilmeld dig et velfærdsmøde her

Læs også: Stort engagement til første velfærdsmøde