Spring til indhold
Nyhed

Det ny H.C. Andersens Hus: Per Aarsleff A/S udfører byggegruben til det ny museum i Odense

30-11-2018

Når entreprenøren Per Aarsleff A/S går i gang med byggegruben, tager Odense Kommune samtidig det første skridt i byggeriet af Det ny H.C. Andersens Hus. Per Aarsleff A/S har påbegyndt arbejdet på pladsen i november måned.

 

Der er nu valgt en entreprenør, der skal udføre byggegruben på Det ny H.C. Andersens Hus. Det er Per Aarsleff A/S, der har vundet entreprisen.

Byggegruben udføres som en såkaldt slidsevæg. Metoden er den mest skånsomme til etablering af den underjordiske del af det ny museum og er valgt for at beskytte de omkringliggende gamle huse. Entreprenøren graver en rende i jorden, som sideløbende fyldes op med bentonit/cement. Først når væggene er støbt, udgraves der til den underjordiske del af museet.

Byggegruben er det første skridt på vejen mod opførelsen af Det ny H.C. Andersens Hus i Odense.

Odense Kommune forventer at gå i prækvalifikation med de øvrige fagentrepriser indenfor de næste par måneder; herunder betonentreprisen, lukningsentreprisen, VVS-entreprisen, El-entreprisen, malerentreprisen og haveanlægsentreprisen.

Entrepriserne bliver udbudt på www.byggeweb.dk.

 
 

Kontaktinformation

Johanne Schrøder Baggesen, projektassistent, jobag@odense.dk