Odense Byråd: Røgfrit Odense i 2030

Røgfri generation allerede i 2025

Odense skal være røgfri. Først i form af en røgfri generation og så som røgfri by.Allerede i 2025 er det ambitionen, at ingen børn og unge ryger i Odense. I dag skønnes det at omkring 12% af gymnasieelever ryger dagligt, mens 37% på erhvervsuddannelserne er rygere.

- Et Odense, hvor ingen børn og unge ryger, kan godt lyde meget ambitiøst. Og det er det også. Men vi tror på, at det kan lade sig gøre, og vi sætter alle sejl til for nå det. Halvdelen af alle unge rygere vil gerne stoppe, og hvis vi investerer rigtigt, og får uddannelser og institutioner med på det, så kan vi lykkes med det, siger formanden for Sundhedsudvalget i Odense, Brian Dybro (SF)

Mulige indsatser for at nå målet kunne være indførsel af røgfri skoletid på alle folkeskoler, samarbejde med detailhandlen om håndhævelse af forbud mod salg af tobak til børn og unge under 18 år, samt en stor satsning på at forebygge rygestart - og naturligvis hjælp til rygestop.

De endelige tiltag skal besluttes i sundhedsudvalget i samarbejde med et bredt udvalg af samarbejdspartnere. Målet om en røgfri generation ses som forudsætning for at nå den samlede vision om et "Røgfrit Odense i 2030".

Røgfrit Odense 2030

Odense skal være en storby, hvor det er nemt at leve et sundt liv. Et røgfrit Odense skal nedbringe uligheden i sundhed, minimere sygdom og give øget livskvalitet. 17% af Odenses borgere over 16 ryger i dag dagligt. Det tal skal være 2% i 2030.

For at nå målet skal der samarbejdes med et bredt udvalg af institutioner og foreninger. Det arbejde starter nu. Brian Dybro uddyber:

- Vi ønsker at løfte den her vigtige opgave i tæt samarbejde med bl.a. virksomheder, fagforeninger og boligorganisationer. Og så skal vi bruge alle de redskaber, vi har, og som vi ved virker. Information, kurser, hjælp til rygestop og meget andet. Det kræver en politisk og økonomisk investering, og det er den, der nu er givet grønt lys til.

Der vil blive investeret mellem 5-6 millioner årligt til indsatsen. Til sammenligning bruger København 10 millioner kr. til lignende indsatser. Der er altså tale om en væsentlig satsning på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.

Hvordan pengene konkret skal anvendes er noget Sundhedsudvalget tager stilling til i løbet af året.