I perioden 1. november til 21. november kunne Odenses borgere på 60+ stemme til Ældrerådsvalget. Der kunne både stemmes digitalt og ved at brevstemme. Sidste frist for modtagelse af brevstemmer fra PostNord var 29. november. Nu er valgresultatet klar. - Først og fremmest stort tillykke med valget. Det er fedt at vi har haft så mange kandidater og at valgdeltagelsen er gået frem. Det viser, at vi har rigtig mange aktive og engagerede ældre, der har lyst til at gøre en forskel. De får nu fire spændende år, men også fire år, hvor der skal træffes afgørende beslutninger. Her er det vigtigt, at vi politikere, har en kritisk og konstruktiv ven i form af Ældrerådet med på sidelinjen, siger ældre- og handicaprådmand, Brian Skov Nielsen (EL) Det nye Ældreråd Her er det nye Ældreråd og deres stemmeantal. Der er valgt på helt nye medlemmer, der aldrig har været i Ældrerådet før, samt en del medlemmer, der er blevet genvalgt til at tage fire år mere.
Merete Helgens (1.397) Bjarne Hilmersson (1.304) Lisbeth Lykkegaard Olsen (1.250) Dagmar Andersen (1.126) Lise Witved (948) Anette Thysen (919) Johnny Mikael Rasmussen (728) Lars Thrysøe (722) Jan Radoor (681) Kurt Kjerrumgaard (432) Karen Jørgensen Ulletved (367) Ann Dorte Svarer (364) Helle Munch Oldefar (359) Ester Thomsen (357) Ib Ketelsen (352)
Det nye ældreråde skal konstituere sig den 14. december.
Se stedfortrædere på www.odense.dk/ældrerådet
Rekordhøjt antal kandidater og valgdeltagelse Ved valget i år kunne der vælges mellem 58 kandidater. Det er det højeste antal kandidater Odense har haft, og flere end hvad København havde ved deres valg i 2016. Også valgdeltagelsen er er gået frem. Den er steget fra 33% i 2013 til 39,5% her i 2017. Lidt under halvdelen blev afgivet digitalt. Hvad er Ældrerådet? Ældrerådet fungerer som bindeled mellem kommunen og borgerne, som derigennem har mulighed for at få indflydelse på udformningen af ældrepolitikken i Odense. Konkret udarbejder Ældrerådet nogle høringssvar til politiske forslag, og disse høringssvar danner så en del af det grundlag, som politikerne skal træffe beslutninger på baggrund af.
|