For hele landet er ledighedsprocenten i samme periode faldet fra 4,4 % til 4,3 %. Odense har landets 7. højeste ledighedsprocent. Odenses ledighed falder for tredje måned i træk Faldet i ledigheden i oktober kommer oveni fald i august og september, så ledigheden samlet de seneste tre måneder er faldet fra 6,5 % til nu 5,8 %. Et fald på 0,7 procentpoint. Rådmand Steen Møller siger:
- Det var et vigtigt vendepunkt, da vi i sidste måned så Odenses ledighed falde til under 6 % for første gang i otte år. Derfor er jeg også rigtig glad for, at ledigheden fortsætter med at falde - for tredje måned i træk. Det indikerer, at det store arbejde med ny beskæftigelsespolitik og de gennemgribende omlægninger af kommunens beskæftigelsesindsats, vi i udvalget og forvaltningen har gennemført de seneste år, nu for alvor begynder at bære frugt. Målet om at nå ned på landsgennemsnittet i 2020 virker indenfor rækkevidde. |