Redegørelse offentliggjort om Den Grønne Boks
Redegørelsen er lavet på forespørgsel fra Beskæftigelses- og Socialudvalget.
Den Grønne Boks er en interaktiv undervisningsarena om erhvervsuddannelser, der skal flyttes fra I. Vilhelm Wernes Plads til Dannebrogsgade i centrum af Odense. Målgruppen er folkeskolen og unge uddannelsessøgende.
Redegørelsen er sendt til det politiske udvalg og sendes her ud til pressen.
- Det er mit klare indtryk, at der undervejs har været tæt kommunikation forvaltningerne imellem – både per e-mail og ved telefonisk kontakt. Kommunikationen har desværre været præget af misforståelser og uklarheder, hvilket er et gennemgående tema i redegørelsen. Det har desværre haft den konsekvens, at der har været tvivl om den samlede udgift til flytning af Den Grønne Boks og perioden for boksen placering på I. Vilhelm Wernes Plads
- Vi har ganske naturligt ikke byggetekniske kompetencer i min forvaltning. Vi har af denne sag lært, hvor afgørende det er at have et samarbejde med den ansvarlige for et byggeprojekt med fuld rolleklarhed. Jeg vil som direktør fremover sikre, at det rigtig hold er sat og at den/de ansvarlige chefer påtager sig ledelsesansvaret fra begyndelsen, så vi kommer sikkert i mål i fremtidige projekter med byggeri.
Det siger direktør René Junker, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.
Vedhæftede filer
Læs redegørelsen om Den Grønne Boks
Læs det supplerende notat om Den Grønne Boks, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har udarbejdet på baggrund af artikel i Fyens Stiftstidende den 7. marts.
Kontaktinformation
Koncerndirektør René Junker:
Direkte tlf: 65754001
Mobil: 23414228