25 organisationer møder 300 internationale borgere ved ”International Night” i Odense
- Odense Robotics viser sin jobbank frem.
- Stjerneskibet orienterer om støtte til start-up i Odense.
- Ungdommens Røde Kors viser muligheder frivillige arbejde i Danmark.
- Brandts fortæller om byens kulturelle muligheder.
”International Night” blev afviklet første gang sidste år med deltagelse af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, der ved den lejlighed indviede International Community Odense. Målet med arrangementet er at samle internationale medarbejdere og borgere til en festlig aften med inspiration, underholdning og networking, som øger attraktionen ved at bo i Odense. Aftenens tema er ”Building Bridges” – og hovednavnet er den kendte internationale forfatter Helen Russell, der har skrevet bogen ”The Year of Living Danishly.”
- Udenlandske eksperter og medarbejdere er helt afgørende for vækst i en række af byens virksomheder. Og vi har behov for flere arbejdspladser. Ledere fra flere virksomheder er med på International Night, hvor vi fejrer det internationale Odense. Det er en vigtig begivenhed, der også sender et tydeligt signal til byens expats om at de er velkomne i vores by, siger rådmand Steen Møller fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense.
International Community Odense i netop Beskæftigelses- og Socialforvaltningen står bag International Night arrangementet.
Website om ICO: http://ico.odense.dk/subsites6/internationalcommunity
Facebook: https://www.facebook.com/events/246550599076233/