Odenses vikingehistorie kommer til live

Odense er en af landets ældste byer, og i disse dage er arkæologer fra Odense Bys Museer i færd med at grave byens skjulte vikingeborg, Nonnebakken, frem i lyset. Udgravningerne kan resultere i en ændret dåbsattest for byen samt en ny turistattraktion.

Vikingeborgen er en såkaldt ringborg, der kun kendes fire steder i landet. I dag er Nonnebakken fredet, men tidligere er store dele blevet planeret og bebygget. Derfor var forventningerne til udgravningen ikke store, men undersøgelsen har vist, at borgen fortsat er yderst velbevaret.

- Det betyder, at vi kan blive meget klogere på Nonnebakkens funktion, opbygning og alder og ikke mindst klogere på os selv som odenseanere. Det er i sig selv fantastisk, og måske kan vi herudover også etablere en helt ny turistattraktion i Odense. Men indtil videre glæder vi os over udgravningen, og så må vi se, hvad der bliver muligt, siger By- og Kulturrådmand og bestyrelsesformand for Odense Bys Museer Jane Jegind (V).

Spændende fund

De gode udgravningsmuligheder skyldes, at vikingeborgen i store områder ikke er blevet bortgravet. I stedet er den indkapslet i store opfyldslag. Det viser sig, at volden står i en højde på mindst én meter, og det er stadig muligt at se mange detaljer om voldens konstruktion. Den indre borgflade, hvor vikingerne vandrede rundt, er også intakt.

Det betyder, at udgravningerne bringer os helt tæt på vikingetiden og kan sætte kød på historierne om livet for cirka 1000 år siden med krig og kamp. Der er allerede gjort et usædvanligt fund af amatørarkæologen Ole Blaabjerg – en såkaldt dragtnål med motiv af en valkyrie til hest og en stående skjoldmø.

Både valkyrier og skjoldmøer er helt centrale figurer i asatroen. Valkyrierne var Odins tjenere, der hjalp de faldne krigere fra slagmarken til gudernes rige i Valhalla. Skjoldmøerne var mytiske, jordiske kvinder, der deltog i kampene på slagmarken. En mere tydelig markering af Nonnebakkens relation til krig og kamp er svær at finde.

Endelig vil udgravningerne også kunne kaste et nærmere lys over Odenses tidligste historie. Hidtil har byen fastsat sin ”fødsel” til år 988, men det kan meget vel være, at byen er opstået før. Måske allerede i slutningen af 800-tallet.

Udgravningen på Nonnebakken er en del af forskningsprojektet ”Odenses opståen. Nye aspekter af urbanisering i Sydskandinavien”, som har modtaget en bevilling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg.