Nyhed
Odenses Borgmester Anker Boye tager kraftigt afstand fra hærværk mod muslimsk gravplads i Odense
Det omfattende hærværk der er blevet begået i løbet af weekenden, tager Odenses Borgmester Anker Boye skarpt afstand fra.
Der er en fuldstændig uacceptabel handling, som ingen steder hører hjemme – hverken i Odense eller i noget andet moderne samfund med plads til alle uanset kulturel eller religiøs baggrund. Som borgmester tager jeg derfor naturligvis den dybeste afstand fra det, der her er foregået.
Anker Boye forstår godt følelserne hos dem, der er berørt af hærværket, men opfordrer alle til at lade politiet stå for at finde gerningsmændene.
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om grov hærværk, derfor er det også herfra en sag for politiet - og kun for politiet - som jeg ved de ser på med dyb alvor.