Nyhed
Odense ansætter tiltrækningschef
1. maj tiltræder Mads Wojtynka (35) som tiltrækningschef i Odense Kommune. Han bliver dermed ansvarlig for at fastholde og tiltrække virksomheder, investeringer og talenter i Odense.
Mads Wojtynka kommer fra en stilling som forretningschef for food&foodtech under Udvikling Fyn, hvor han har været ansat de seneste fire år.
Han har herfra og fra tidligere ansættelser i blandt andet South Denmark European Office nært kendskab til erhvervsfremme-området, den fynske erhvervsstruktur og ikke mindst arbejdsgangene i politiske organisationer. Privat er han gift og har to børn.