Spring til indhold
Nyhed

Bussman Medical and Research åbner afdeling og operationsstue-testfacilitet i Odense

28-06-2015

Hollandsk baserede Bussman Medical & Research meddeler i dag, at de åbner en operationsstue testfacilitet i Forskerparken i Odense. Det vil give hospitalernes ledelse, ingeniører, leverandører af udstyr og andre mulighed for at besøge og teste den nyeste innovation inden for hospitalsbyggeri.

 

I samarbejde med Welfare Tech, Odense Kommune og Udvikling Fyn vil Bussman være i stand til at vise sin innovative, modulære byggeteknologi til den danske sundhedssektor.

 

Bussman beskæftiger 25 årsværk i Holland og forventer, at deres danske filial vil beskæftige fire ansatte i 2016 og omkring 10 i 2017.

 

Arjan de Rijke, administrerende direktør for Bussman Medical and Research siger:

"Jeg er glad for at have fundet et entusiastisk konsortium af fagfolk, der understøtter vores indsats for at komme ind på det danske marked. Sammen med vores kolleger i Forskerparken, inviterer vi leverandører af sundhedsydelser og tjenesteydere til den danske sundhedssektor til at besøge vores enhed i Odense."

 

Odenses borgmester, Anker Boye er glad for at byde velkommen til en ny velfærdsteknologisk virksomhed. Han siger:

 

"Vi byder Bussman velkommen i Odense, og vi er glade for, at det hollandske selskab har valgt at placere deres forretning i Odense samt at etablere deres test- og showcase her. For Odense er det et vigtigt skridt i retning af at tiltrække nye virksomheder til byen inden for velfærdsteknologi, idet Bussman’s valg tydeligt viser, at det er attraktivt at drive forretning i Odense ".

 

Testanlægget består af en fuld funktionel klasse 1 operationsstue plus en steril opbevaring og ren korridor. Operationsstuen vil være åben for projektledere, der vil lære mere om Bussmans innovative sygehusbyggeri og til udbydere, der ønsker at fremvise deres udstyr eller gerne vil bruge operationsstuen som et forsøgslaboratorium.

 

 

Om Bussman Medical & Research:

 

For 10 år siden traf Bussman en bevidst beslutning om primært at fokusere på at udvikle og bygge højkomplekse faciliteter til sundhedssektoren.

 

Med over 40 års erfaring har Bussman udviklet sig fra en byggevirksomhed af ikke-komplekse faciliteter som kontorer, skoler og low-care bygninger til en designer og skaber af ​​avancerede high-care løsninger for sundhedsvæsnet. De seneste år har Bussman bygget dialysecentre, fritstående anlæg for diagnostisk udstyr, hybride operationsstuer og omfattende operationsstue komplekser.

 

Bussman udvider sin forretning på europæisk, plan fordi virksomhedens fleksible og økonomisk overkommelige løsninger skaber succes mange steder.