Børns Voksenvenner Odense er årets ildsjæl 2015
Børns Voksenvenner Odense var nomineret til prisen sammen med Røde Kors Odenses Qnet og Red Barnet Odense, og det var de frivillige sociale foreninger selv, der i dag stemte om, hvem af de nominerede foreninger, der skulle have ildsjæleprisen 2015.
Det var en glad Hanne Syrak, formand for Børns Voksenvenner Odense, der fik overrakt prisen:
- Det betyder rigtig meget for en lille forening som vores med den opmærksomhed, det giver at få sådan en pris her. Det giver forhåbentlig flere frivillige – og det er dejligt, for vi kan bruge alle de frivillige, det skal være!
Børns Voksenvenner Odense
Børns Voksenvenner Odense er en forening, der skaber kontakt mellem børn, der oftest er vokset op med én forælder, og voksne. Børnene kan savne rollemodeller og voksenkontakt og have brug for en relation til en ressourcestærk voksen. Børns Voksenvenner Odense har eksisteret siden 1998. Læs mere på foreningens hjemmeside
Ildsjæleprisen
Kåringen af årets ildsjæl og den medfølgende prisfest i rådhusets festsal er en hyldest til ALLE Odenses frivillige sociale foreninger for det vigtige og store stykke frivillige arbejde, de gør for andre. Slagets gang blev styret af Christine Feldthaus, der gav de indbudte et indføring i hendes syn på, hvad frivillige og foreningsfolk er for et folkefærd med oplægget ”Kender du frivillig-typen?”. Prisen blev overrakt af borgmester Anker Boye.