Spring til indhold
Nyhed

Billeder: Prinsesse Marie på International Night i Odense

13-11-2015

International Night markerer åbningen af Odense Kommunes store satsning på at gøre det nemt og attraktivt for vigtige udenlandske eksperter at komme til byen og finde sig til rette.

 

- Ekspertise og erfaring fra udlandet er afgørende for væksten i fynsk erhvervsliv. Derfor satser vi med International Community Odense på at gøre det nemt at tiltrække og fastholde vore udenlandske borgere i Odense, siger Steen Møller, rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen.

 

Blandt det internationale publikum var der fire ambassadører, da prinsesse Marie trak den gigantiske sløjfe af lærredet og præsenterede Odense International Community på film. Senere så publikum også filmen ”Denmark - Your Future Career Destination?” med Prinsesse Marie om glæden og udfordringerne ved at komme til Danmark og falde til.

Aftenen sluttede af med et stort gameshow med amerikanske Kay Xander Mellish, som prinsessen overværer, inden det officielle program slutter kl 22.00.