Parker og motioner til H.C. Andersen Julemarkedet
Tradition og nye trafikvaner
H.C. Andersen Julemarkedet i Odense er glade for, at folk kommer til fra nær og fjern - at rejse er jo at leve, som Hans Christian Andersen sagde det.
I år er julemarkedet fyldt med masser af tradition, men også mange nye initiativer som f.eks. legetøjsindsamling og julepynt-byttebod. Og markedets trofaste gæster kan måske ikke gøre helt, som de plejer. Men det er måske ikke så skidt endda.
Parker i gåafstand og nyd byens smukke julebelysning
Der sker rigtig mange nye spændende tiltag i Odense lige nu, og derfor kan man ikke altid parkere eller komme rundt i byen på den måde, som man plejer.
F.eks. er den tidligere parkeringsplads ved Odense Koncerthus tæt på julemarkedet lige nu byggeplads for det kommende Musik-, teater og konferencehus Odeon.
I stedet kan man benytte lejligheden til at parkere lidt væk og gå en tur gennem Odenses smukt belyste gader.
Vi har lavet et kort (se foto), som guider til de nærmeste p-pladser i byen.
På kortet er det også muligt at se, hvor lang tids motion, man får på gåturen fra bilen til julemarkedet, så man kan parkere i passende afstand til at forbrænde de julelækkerier, som man har tiltænkt at nyde på julemarkedet.
Godt med cykel, bus eller tog – snup citybussen
Kommer man på den miljøvenlige cykel, kan det være en god idé at parkere cyklen i den nyåbnede cykelparkering på Adamsgade (der hvor busserne kører ind til Odense Banegårdcenter). Her er der 440 nye cykelparkeringspladser i gåafstand til julemarkedet.
Går turen til Odense med bus eller tog, kan man fra banegården fortsætte med den gratis citybus, som frem til jul også kører om søndagen.
Stå af i Hans Mules Gade eller Overgade, hvor citybussen holder tæt på julemarkedet.
Find citybussens køreplan på www.fynbus.dk/find-din-rejse/rute,10
Find din rute gennem Odense til julemarkedet på www.odense.dk/nyeveje
Find parkeringspladser på www.odense.dk/parkering
Vi glæder os til at se jer til Danmarks hyggeligste julemarked!
#hcajulemarkedet