Odense giver nu bøder for forkerte adresser

Mange kommuner i landet – deriblandt Århus og København – udskriver bøder til borgere, som ikke har orden i adressen, og nu vil Odense også at gøre det. Beslutningen blev taget af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i august sidste år. Til 1. februar begynder bøderne at falde.

”Vi håber, at bøderne vil have præventiv effekt – at det vil sende et klart signal om, at det ikke er acceptabelt at opgive falsk adresse eller undlade at flytte adressen rettidigt. Det er nemlig til gene for borgere, der flytter ind i nye lejemål, hvor forgængeren ikke har flyttet adresse. Det kan fx få betydning for offentlige ydelser såsom boligstøtte og enlige-ydelser. Korrekte adresser er også et vigtigt redskab for politiet, fogedretten og øvrige myndigheder herunder vores egen kontrolgruppe”, siger rådmand Steen Møller (K) fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Bøderne vil være i størrelsesordnen 600 til 3000 kr. I den milde ende af skalaen hører tilfælde, hvor den i loven fastsatte 5-dages frist for rettidigt anmeldelse af flytning overskrides mere end to uger, og hvor der ikke reageres på rykkere. De store bøder vil kun blive uddelt i grove tilfælde, hvor der er tale om socialt bedrageri ved fx at have en fiktiv adresse som udeboende studerende, selvom man reelt er hjemmeboende, eller hvis man har adresse i Danmark, men faktisk bor mest i udlandet. Her kan også den, som lader en anden person have falsk adresse hos sig, blive straffet med bøde.

Det er Borgerservicecentret, som står for at udskrive bøderne.

”Vi skønner, at der i Odense er omkring 100 for sent anmeldte flytninger om måneden. Vi skal ikke til at udskrive bøder i de tilfælde, hvor det skyldes en forglemmelse. Men vi håber meget, at bøderne vil øge folks opmærksomhed på at få flyttet adresse i tide, for vi står hver måned med borgere, der rammes af en masse bøvl, fordi andre ikke har flyttet adresse i tide”, lyder det fra Hanne Sørud, der er chef for Borgerservicecentret.

I de grove sager, vil centret samarbejde med Kontrolgruppen, som arbejder med at afsløre socialt bedrageri.

”I det omfang vi får sager ind fra Borgerservicecentret, hvor der er mistanke om socialt bedrageri, undersøger vi sagen og partshører borgeren, som vi altid gør. Der kan så, i tillæg til bøden, blive tale om tilbagebetaling af ikke berettigede ydelser”, forklarer lederen af Kontrolgruppen, Jesper Suhr Thomsen.

Det er hverken intentionen eller forventningen, at kommunen skal tjene penge på bøderne. Hvis borgeren erkender sig skyldig i overtrædelsen, kan kommunen kræve bøden betalt uden retslig forfølgelse. Hvis borgeren ikke vil betale bøden, så overgår sagen til politiet til videre vurdering.