Invitation til pressen: Konference om nye velfærdsløsninger
Odense Kommune inviterer til konference om nye velfærdsløsninger i kommunerne.
Konferencens titel er New Nordic Welfare, et nyt begreb der endnu ikke er veldefineret, men som i forlængelse af begreberne New Nordic Kitchen, New Nordic Fashion, New Nordic Architecture etc blandt andet handler om at skære overflødigt væk og holde løsningerne enkle, samt bruge de ressourcer, der er lige udenfor døren - i denne sammenhæng fx borgeres egne ressourcer og flere frivillige.
Tidsskriftet The Economist skriver i en analyse, at de klassiske nordiske velfærdsstater er langt foran andre vestlige lande i forhold til at genopfinde et moderne velfærdssamfund, der kan være bæredygtigt efter krisen, og de spår at: "...den næste skandinaviske supermodel bliver velfærdsmodellen". (Link til artikel herunder)
Odense anses som dagsordensættende indenfor nye løsninger, der allerede er sat i værk, og som der er dokumentation for virker. Eksempelvis ved at træne ældre, handicappede, socialt udsatte og psykisk syge til at klare flere af hverdagens udfordringer uden kommunens hjælp. Folk går fra at være klienter til at mestre mere i egne liv. (Link til artikel om Odense som ”Best Practice” indenfor kommunal velfærd herunder)
Konferencen sætter fokus på udfordringen med at skabe en velfærdsmodel, der er bæredygtig også i fremtiden og mef vægt på løsninger, der allerede er sat i værk, og som der er dokumentation for, virker. Du kan høre om metoder og praksis fra forskellige kommuner som Barcelona, Skanderborg, Århus, Hedensted, Fredericia, Egedal og Odense.
Også indenfor udvikling af velfærdsteknologi udvikles der hele tiden nyt, og i konferencens oplevelseshal kan man blandt meget andet se nye måder at bruge robotter og droner på indenfor kommunerne.
På konferencen kan du blandt andet møde følgende talere:
Anker Boye, Borgmester, Odense Kommune
Jørgen Clausen, stadsdirektør, Odense Kommune
Josep Mirò, direktør for social innovation, Barcelona Municipality
Ron Suskind, amerikansk forfatter og vinder af Pulitzer prisen
Bjarne Ibsen, forsker, Syddansk Universitet
Helene Bækmark, direktør for Ældre- handicapforvaltningen, Odense Kommune
Peter Pietras, direktør,for Børn. Og Ungeforvaltningen, Odense Kommune
Program, og links til artikler:
http://www.odense.dk/subsites4/new%20nordic%20welfare/topmenu/new-nordic-welfare
Du kan registrere dig som deltager fra pressen her: http://www.odense.dk/subsites4/new%20nordic%20welfare/topmenu/kontakt/presse