Hvad skal stibroen hedde?
Hvad skal den nye stibro hedde? Det spørgsmål stiller By- og Kulturforvaltningen nu byens borgere, som frem til 5. januar 2015 kan komme med deres bud.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad odenseanerne finder på af gode navne til vores nye forbindelse mellem by og havn. Stibroen skal have et godt navn, fordi den bliver et af byens vartegn med det smukke forløb over jernbanen og en 40 meter høj pylon. Samtidig får stibroen en vigtig rolle i Odenses transformation til storby, når den kobler by og havn sammen, siger Jane Jegind, by- og kulturrådmand.
En dommerkomité med repræsentanter fra bl.a. stibroens nærmiljø skal udvælge navnet.
- Vi har samlet en rigtig god komité, som dækker både havn og city. Jeg er sikker på, at den kompetente gruppe kan finde det helt rigtige navn blandt de indkomne forslag. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til arbejdet og til at kunne være med til at kåre en vinder, siger Jane Jegind.
Vinderen af navnekonkurrencen bliver fundet og offentliggjort i starten af 2015.
Dommerkomité
Jane Jegind (formand), By- og Kulturrådmand
Anders W. Berthelsen, medlem af By- og Kulturudvalget
Jørgen Volmer, redaktør på Fyens Stiftstidende
Mads Damsbo, direktør på Brandts
Birgitte Dyreborg, formand for Cityforeningen
Hans Christian Drescher, viceforstander på VUC Fyn
Kirsten Mærsk, direktør, Nordatlantisk Hus
Karen Nielsen, Steen & Strøm
Anja Følleslev, daglig leder af Studenterhuset
Karin Fynbo, Dansk Cyklist Forbund
Benjamin Byg, elevrådsformand på Odense Katedralskole
Hvor sender man sit forslag hen?
Navnet kan du sende på mail: stibro@fyens.dk eller til postadressen
Fyens Stiftstidende
Postboks 295
Banegårdspladsen 1
5100 Odense C
Husk navn, adresse og telefonnummer.
Præmier
Vinder kan vælge mellem tre præmier til en værdi af 1500 kr.:
- Gavekort til Posten
- Gavekort til Restaurant Nordatlanten
- Gavekort til Odense Cityforening
Konkurrencevilkår findes på www.odense.dk/stibro